Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VI. Den revolutionære tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egtemanden pryle forvrøvlingen ut av sin lille egtehalvdel.
Men hans syn paa kvinden som den klassisk konserverende
magt uttaler han paa det bekjendte sted i «Moralske tanker»:
«Jeg haver med stor Forundring merket, at Fruentimmer
conserverer bedre Landgods, end Mandfolk. Jeg haver efter
tænkt Aarsagen dertil, og fundet intet nærmere end denne,
nemlig at der findes mindre Activitet hos de første, end de
sidste; thi et Fruentimmer drister sig ikke til at entreprenere
Reformationer, men lader sig nøje med at i agt tåge de al
mindelige Regler af Oeconomie og Agerdyrkning. En Mands
person derimod vil konstle paa alting, og ligesom Edderkop
pen spinder saa længe og saa konstigen, at han omsider seiv
bliver til intet. Jeg følger derfor udi mit Landgodses Admini
stration Fruentimmer Regler, og holder mig ved Landevejene,
hvorved jeg befinder mig ikke ilde. Det heder: Compendia
sunt dispendia. Og finder jeg at det Danske Ordsprog: Frygt
Gud, og følg Lande veie n, er heel vel grundet. Thi de,
som leede altiid efter Stier, og ville forkorte Vejene, komme
ofte senest frem. Og er det om saadanne konstige Van
dringsmænd man her udi Landet siger, at de gaae Per Gantes
Gienvej.»
Den rousseauske følelsesromantik har logisk og konse
kvent utviklet sig videre til driftsromantik, som paa det ero
tiske omraade er vor tids mest typiske utslag av romantik.
Tiltrods for at moderne digtere i hoi grad har beskjæftiget
sig med problemet, er det en mediciner den berømte
Wiener-professor Sigmund Freud som tydeligst har lagt
frem disse hypermoderne romantiske problemer. Som Karl
Marx saa sine materialistiske messiasdrømme virkeliggjort
ved Ægyptens kjøtgryter, saa ser hans racefrænde sine i et
driftsliv som skulde svare til de rousseauske lyksalighetstil
stande ved Orinokos bredder. Det er imidlertid ikke saa let
at karakterisere den av Sigmund Freud fremkaldte psyko
analytiske bevægelse, idet den allerede forlængst har splittet
sig i forskjellige skoler. Fælles er imidlertid i motsætning til
Coué- og Nancyskolen, som gjennem suggestion vil organisere
og virke livgivende paa viljen, den sterke fremhæven av de
underbevisste drifter. Man kan si at han har laget en slags
panseksualisme. Alt i livet fra fødsel til død, alle følelser
dreier sig kun om dette ene. Vi er alle mere eller mindre
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
