- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtredivte aargang. 1925 /
327

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hoffstad: De tider vi gaar imøte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De tider vi gaar imøte.
Disse konjunkturbølger er av forskjellig længde. Men
man kan konstatere at de hovedsagelig er av to slags, nem
lig en 10-aars periode og en 7-aars periode. I den første
varer opgangen i regelen 5—6 aar, mens nedgangstiden tar
4—5 aar. I 7-aarsperioden kulminer opgangen efter omtrent
4 aars forløp, mens nedgangen bruker ca. 3 aar før bunden
er naadd, og den nye opgangsperiode igjen begynder. Man
har konstatert ogsaa større konjunkturbølger. Vi har en 40—50-
aars periode, og vi har en 100-aars periode. Eksempelvis
kan nævnes de store verdenskriser i 1820- og 1920-aarene.
Man mener ogsaa at kunne paavise længere konjunkturbølger,
likesom det ogsaa er tale om meget kortvarige perioder.
Aarets sæsongbevægelse er i det smaa hvad 7- og 10-aars
perioden er i det store. Den praktiske forretningsmand vil
vite at tiderne kan skifte fra den ene dag til den anden og
endog fra den ene time til den næste. Særlig utpræget er disse
døgnbevægelser i store markeder hvor der foregaar svære
omsætninger. Svingninger av denne art hadde man her
hjemme i utpræget form under den store aktiespekulation
under krigen. Markedet i et enkelt papir kunde aapne dødt
og trykket om morgenen for at friskne til opunder børstid,
for saa efter noteringen at falde sammen igjen, hvorpaa der
kunde komme en ny hausse i det samme papir. Konjunk
turbølgene kan saaledes godt lignes med bølgebevægelsen i
havet. Der er lange underdønninger og store bølger, og oven
paa disse igjen krappe sjøer som igjen bærer mindre bølger
indtil ganske smaa krusninger.
Menneskeheten har nu en ganske god erfaring i hvor
ledes disse konjunkturbølger opstaar og stadig veksler. Dette
forhindrer imidlertid ikke at man endnu ikke er blit herre
over konjunkturbølgene, og at man er kommet til hel og
fuld forstaaelse av hviike kræfter det er som fremkalder dem.
Man har bare at konstatere at saaledes er det gaat, og saa
ledes vil det fortsætte, indtil man lærer at beherske sving
ningene eller ialfald begrænse deres styrke.
Skal man nu forsøke at trække op konjunkturlinjene fol
den tid vi gaar imøte, maa vi først og fremst ha paa det
rene hvor i bølgedalen eller bølgetoppen vi befinder os idag.
Vi skal da gaa litt tilbake i tiden og skissere op de konjunk
tursvingninger som vi i den sidste menneskealder har oplevet.
327

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:34:16 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1925/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free