Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hoffstad: De tider vi gaar imøte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hoffstad.
ningen svarende eksportoverskud oparbeides. Dette vil selv
følgelig komme til at øve sit store tryk paa arbeidslønnin
gerne- og prisnivaaet verden over. Dawes-planen har forut
set noget av dette, men neppe alle konsekvenser. Efter vor
mening vil kampen om guldet og de tyske skades
erstatninger komme til at bli de to hovedmoment er
som vil komme til at paavirke verdensmarkedets priser og
konjunkturer i nedadgaaende retning. Vi vil sikkerlig komme
til at opleve en lignende periode som den der fulgte efter
Napoleons-krigene, for mere end hundrede aar siden.
Tilbake staar da det vigtige spørsmaal hvorledes Norges
stilling vil komme til at bli under de kommende konjunk
turer. Vor relativt betydelige utenrikshandel tvinger os til at
følge verdensmarkedets bevægelser i det store. Konjunktu
rene herhjemme vil saaledes komme til at fremvise det samme
billede som verdensmarkedet. Men vi har yderligere et pro
blem at kjæmpe med og for, og det er etableringen av vor
krones guldparitet. Vi maa gaa ut fra at de norske myndig
heter ikke vil tillate den maskerte fallit som en nedskriv
ning av den norske krones guldindhold i virkeligheten vil
bety. Men dette vil igjen si det samme som at vi herhjemme
i Norge vil komme til at føle en ekstra prisnedgang, et
ekstra tryk nedover efterhvert som krönens værdi stiger og
efterhvert som vort indenlandske prisnivåa nærmer sig
verdensmarkedets. De problemer som i denne forbindelse
reiser sig for den norske finanspolitik er overordentlig store,
men de maa løses. Det som først og fremst trænges er en
stabilisering ikke av vor valuta i ordets almindelig brukte
betydning, men en stabilisering av de kræfter som hittil har
fremkaldt valutafluktuationer.
Til disse kræfter hører blandt andet den offentlige giælds
stiftelse og de übalanserte budgetter. Det kan likeledes ikke
bestrides at de store arbeidskampe i 1923 og 1924 bragte ad
skillig forstyrrelse i valutamarkedets utvikling. Om arbeids
kampene ikke hører til de varig virkende kræfter paa valuta
markedet, saa maa det dog indrømmes at de frembringer
fluktuationer. De er saaledes en hindring for den stabili-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
