Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constance Wiel Schram: Tsarenes Rusland under verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Constance Wiel Schram.
Marsdagene er ikke langt unda. Man hører allerede ro
pene paa «brød og fred!» Dumaen nedsætter en eksekutiv
komité og i gatene kjæmpes der fra barrikader, plyndres
og brændes. Tsaren abdicerer, og han og hans familie sættes
under opsigt. Den franske ambassadør ser den russiske krigs
allierte svike sine løfter. Hans eneste haab staar til Miljukov
og det liberale parti, som litt efter litt kommer i skarp oppo
sition til Kerenski inden den provisoriske regjering.
Med oprigtig forfærdelse ser Paléologue, at saa godt som
alle staar überørt av tsarfamiliens ulykke. «Det er ikke vi,
som sviker ham. Han har sveket os idet han svek sin
stilling.» At Nikolai II abdicerte til fordel for sin bror og
ikke for sin søn, det var hans sidste skjæbnesvangre feiltrin
som alle russeres tsar.
Dermed var veien aapen for revolutionen.
Den ambassadør Frankrike hadde sendt til tsarenes Rus-
land var ikke vaaren 1917 den rette mand paa den post
det indsaa Paléologue seiv bedst og det blev socialisten
Albert.Thomas, hvis navn hadde god klang fra hans tidligere
besøk, som nu kom til Petrograd for at søke at bringe de
nye herrer til at opfylde de militære forpligtelser tsaren hadde
paatat sig overfor de allierte.
Thomas kom begeistret over revolutionen og sluttet
sig straks til Kerenski i motsætning til, hvad Paléologue ind
stændig raadet til. Det var et naturlig uttryk for sine følelser
ved at forlate Rusland forfatteren gav i de ord fra operaen
«Boris Godunov» hvormed han slutter sine optegnelser:
«Graat, mit elskede Rusland, graat, ti du skal dø.»
Foruten alt det stof historien i de tre aar skjænket for-
fatteren av «La Russie des Tsars*, har han tat med en hel
del av hvad historikere kalder «broderi»—betragtninger over
malerkunst og litteratur, musik og ballet, over seder og skikke
og folketyper, som gir boken en bred bakgrund og dermed
betragtelig øket interesse.
Læs f. eks. denne lille beskrivelse av Schaljapins optræ
den i det av Nikolai II i et lykkelig øieblik byggede Narodni
Dom Folkets hus i hvis koncertsale de største kunst
nere kappes om at optræ. For tyve kopek kunde folk her
nyde den herligste kunst. Der var altid fuldt.
«I aften synger den store Schaljapin i Massenets «Don
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
