Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EROS.
VII.
Vori evig klassisk kvindelige.
Et av mine første museumsarbeider som ung mand var
at katalogisere en rad gravplater, og det skal villig ind
rømmes at de fleste av disse grav-vers er noksaa naive, fjernt
fra vor tids følelsesliv og uttryksmaate. Men som man sat
og syslet med dette, var det som man saa sig omgit av
mennesker og skjæbner, det var skygger som skred forbi en,
og det var som fakkelskjæret fra dåtidens natlige begravelser
lyste over ansigtstræk, man syntes at kjende igjen toget mot
døden fik noget av det almenmenneskelige fra græske grav
indskrifter og gravrelieffer.
Anna du maa ikke klage
at jeg herfrå vandret har.
Jeg har nu langt hedre dage
end da jeg paa jorden var
kan jo synes noksaa naivt som vers, og jeg vilde ikke husket
det, hvis der ikke samtidig oplystes i gravskriften, at det var
to ganske unge som hadde faat hverandre bryllupsfaklerne
var netop tændt, brudehuset stod oplyst og de unge var
traadt ind. En ung officer ved det oplandske dragonregi
ment hadde ført sin brud ind i sit nye hjem. Fjorten dage
efter brylluppet var manden med ljaaen kommet indenfor,
og officeren var faldt for hans slag. Der stod med ett liv og
skjæbne bak slutningsordene : Anna klag ikke, evighetspræget
staar over Eros. Et andet skyggebillede jeg husker, var
Synnøve Christine. Manden stod igjen med otte smaa barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
