Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trängtan jag stadigt förnam
att få undrande blåsa
lifvet grumlande dam
från mina bägares vatten
smaka en klarare dryck
stiga närmare natten.
og Stavanger og senere paa prestegaardene paa landet. Men
det er ikke det kulturhistoriske som griper mest, det er selve
personligheten. Dette sinds styrke kommer frem paa de for
skjelligste steder i erindringerne, kanske særlig vakkert ved
alvorlige begivenheter, ved sygdom og død. Hun ligger seiv
dødssyk, iskold til opover knærne. «Gabriel kunde ikke føle
pulsen, børnene kom hen til sengen, jeg sa dem farvel og
velsignet dem, de fire ældste græd såart, men vesle Gustav lo
høit av glæde over at være kommet til mama igjen, og han
slog armene om min hals og vilde ikke slippe mig. Jeg saa
rolig paa at man førte dem ut igjen. De ord «Tusinde aar
ere for ham som én dag» randt mig ihu, og det var for mig
som jeg skulde se dem igjen dagen efter; det gjorde jeg jo
ogsaa, men ikke paa den maate som jeg da mente.» «Jeg
bad Gud om at jeg maatte falde isøvn, og at han vilde ta
min sjæl hjem til sig under søvnen. Saa sa jeg til Gabriel:
«Syng nu sagtelig for mig, som om du vilde synge et barn
isøvn» ; det gjorde han.» Under denne sang vendte livet til
bake. Vi faar den tragedie at vende tilbake til livet, som Nils
Kjær har git uttryk for i «For træet er der haab» og som Hei
denstam i sit skjønne digt «Jairi dotter» har skildret.
Dette samme sier den syke ute paa Finnø prestegaard i
enkle ord da hun vendte tilbake til livet. «Ak, at jeg ikke
fik dø, da Gabriel sang dødssalmen for mig, jeg var saa færdig
da, hadde opgiort alting med min Herre og Frelser. Skal
jeg nu ind i verden igjen og bli syndig, angst og bedrøvet,
arbeide og stræve. Herre min Gud, hvorfor gav du mig livet
igjen.» Men «Julaften snek jeg mig for første gang ved en
av pikernes arm ind i stuen, fik lagt fine duker paa kom
moder og bordet, la ogsaa seiv i mit ansigts sved nogen
grønne blade og kviste derpaa, foråt det kunde se litt jule
pyntet ut, gav ordre til at der skulde sættes lys om aftenen,
og vaklet saa aldeles utmattet til mit kammer.» Trods hele
denne kjærlighetsfyldte personlighet der synes gjennem alle
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
