Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig, han saa intet jordisk mer. Hænderne laa stille paa tæppet,
han aandede svagt, men let. Fred var utbredt over hele den
skjønne skikkelse, fred syntes at fylde værelset. Fred var
der ogsaa i vore hjerter, skjønt det nu begyndte at blive klart
for mig, hvad der förestod, og min sjæl vaandede sig ved
tanken derom. Vi hadde i henimot 30 aar delt alt med hin
anden, saa vilde da den barmhjertige Gud i min kvalfuldeste
stund meddele mig noget av den fred, som han nød, der laa
der med et straalende blik.» Ved hans død eiet hun intet
hjem mer, kun herberger. «Jeg fik en følelse av at tiltræde
en pilegrimsvandring til det hellige land; av jorden eiet jeg
kun den lille plet hvor begge mine kjære laa.» Og i et vers
ved hans død bruker hun uttrykket fra Symposion: Jeg er
ikke mere mit hele seiv. Har ikke digtet næsten en folke
vises skjønhet :
Min Gabriel vandrede bort fra mig,
Han kunde ei paa mig vente,
Hans Frelser kaldte ham til sig
For naadelønnen at hente,
Han fremmede tro sin Herres verk
Paa hver en maade, han vidste,
Hans legem var svagt, hans aand var sterk ;
Han virkede til det sidste.
Men stille brændte den indre ild,
Den slog ikke op i flamme,
Den var en glød saa hed, saa mild,
Og stedse var den den samme,
Hvor helst blandt de sorte kul den laa,
begyndte de straks at gløde,
Guds aand seiv blæste med kraft derpaa
Og vækkede liv i døde.
Nu begyndte hendes pilegrimsgang, som hun kaldte det,
til sine gifte barn. Og alle de gode minder fulgte hende. Hun
kom ogsaa til sin datter hvis mand var personelkapellanen
hos provst Winsnes paa Vang, Hedemarken, gift med Hanna
Winsnes. De to litterære prestekoner møtes, forfatterinden
til de berømte barnebøker og forfatterinden til den berømte
kokebok, hvis «evangelisk protestantiske matlavning» en mand
som Arne Garborg satte saa høit. Hvor ceremonielt møtes
de ikke første gang, hvor har de ikke neiet for hverandre.
«Jeg kan saa godt lide høitidelighet,» sier Hanna Winsnes et
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
