Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved stranden og ser paa bølgene, hvorledes de komme og
gaa tilbage langt borte, og saa glemmer jeg at det dog
kun er bølger og beder dem sige dig alt det kjærlige jeg
føler for dig og at sige det saa smukt, saa blødt og sagte,
at du rigtig forstaar det.» «Jeg er saa barnagtig med
blomster; da jeg kom ind til de andre igjen, og jeg endnu
syntes at maaneskinnet sad i mine øine og jeg endnu var
opfyldl av alle de tanker og følelser der havde indsneget
sig hos mig demde under den mørkeblaa himmel, da var
marna kommet hjem fra dronningen, hun sad saa prægtig,
som var hun seiv en dronning, og dog lyste som altid det
milde moderøie i hendes søde ansigt, og da huu rakte mig
en bouquet av røde roser og nelliker og mange andre duftende,
fine, ømme blomster, da var jeg endnu saa inde i min verden,
derude i maaneskinnet.» Men frøken Betsys skikkelse er altid
fast trods bølger, blomster og maaneskin. «Du maa
vide at jeg nu er husmoder og sætter hele min stolthed i, at
her er rigtig nydelig alle steder og alt gaar i sin gamle orden,
det er saa umaadelig morsomt at kunne gjøre noget som
virkelig er til nytte. Jeg er ganske hed og træt, men det er
saa deilig, jeg er saa glad derved.» «Er det ikke en ual
mindelig smuk idé av mig at staa tidligt op for at skrive til
dig? Jeg har gaat en stiv time ude i haven blot beskjæftiget
med at beundre mig seiv og med at pille store, gule bringe
bær til mama men derfor er jeg da ogsaa i et brilliant
humeur Du kan ikke tænke dig hvor jeg er ovenpaa
hvor jeg er stolt av at sidde her, smilende og lysvaagen,
medens hele huset sover.»
Men hele billedet av denne ungpike vilde ikke faat per
spektiv og dybde, hvis ikke dette følelsesliv laa forankret i
det religiøse. Religionen gav hele hendes livsførsel helg. Livet
var ikke for hende en chanse, en spekulation, hundrede større
og mindre oplevelser, det var .et sakramente med signende
alvor over den store, enkle følelse. «Det er jo for dig jeg
beder av et ganske rent hjerte og av hele min sjæl og med
alt hvad jeg har av kiærlighet og andagt, du er mig saa nær
i disse øieblikke, det förekommer mig at jeg aldrig elsker
dig som nåar jeg beder Gud bevare og beskytte dig. Jeg maa
folde mine hænder, og det er som jeg bad med dig, den
samme bøn. Og det samliv du taler om, efter døden, det
385
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
