Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Samtiden. 1925.
Christian Michelsen.
staa, men paa vilkaar som Sverige dikterte efter sine inter
esser.
Man kan naturligvis tviste om, hvorvidt det under nogen
omstændigheter vilde gaat saadan. Men nu vil vistnok enhver
se, hvor uklar og svak vor stilling hadde været, om vi bare
hadde hat en regjering fungerende i Oscar H’s navn. Som
stortingsbeslutningen nu blev formet, var derimot forholdet
helt klart. Nu’ maatte regjeringen hævde at den i alle ret
ninger repræsenterte et helt suverænt rike. Ganske visst kunde
den ikke med nytte utsende officielle sendemænd til utlandet
(hvad enkelte bakefter dog har anket over at den ikke gjorde);
de vilde intetsteds ha faat anerkjendelse, og deres røst vilde
ikke ha blit hørt. Men gjennem uofficielle utsendinger kunde
vi nu overalt utenfor Sverige naturligvis naa frem til alle,
som vi vilde faa i tale.
Paa den anden side har stortingsbeslutningen en forsigtig
het i sin uttryksmaate som neppe hittil er blit fuldt paa
agtet. Der sies intet om at kong Oscar har mistet sin trone,
at han har ophørt at være konge eller lignende. Det nævnes
som et faktisk forhold at «den konstitutionelle kongemagt er
iraadt ut av virksomhet», og at «kongen har ophørt at fun
gere som norsk konge». Og det er som en følge av dette
funktionsophør det videre nævnes som et faktisk forhold at
«föreningen med Sverige under én konge er opløst». Stor
tingsbeslutningen bevæger sig hermed paa sikker grund. Da
kongens beslutning om at negte sanktion ikke var kontra
signert, kunde han efter norsk statsret endnu omgiøre den.
{Dette var bl. a. en avgjørende grund for at statsraadets med
lemmer hadde maattet negte at kontrasignere.) Stortingsbe
slutningen uttaler da heller intet om, hvorvidt ikke kongen
ved sluttelig dog at sanktionere atter kunde tilveiebringe be
tingelserne for at fungere. Og paa lignende maate forholder
det sig med den ret for Sverige til at kræve unionen opret
holdt som fra svensk side er blit paastaat krænket ved stor
tingsbeslutningen. Unionen var under omstændigheternes pres
faktisk gaat istykker i sit svakeste led, det som forbandt kon
gen med Norge. Beslutningen hverken bekræftet eller be
negtet at Sverige kunde faa gjenoprettet unionen enten ved
at øve tryk paa kongen saa han sanktionerte, eller ved at
405
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
