Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - I. «Næste krig»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
angrep, kavaleri-anfald eller skyttergravs-kamp vil spille
samme rolle som i ældre krig. De gamle krigs-metoder vil
ikke forsvinde med ett slag; det tar tid før de kjendte veier
opgives; dertil er den militære tænkemaate, som alt officielt
væsen, for konservativ. De bedste «videnskabelige» metoder
vil dog seire før eller senere. «Det synes ikke at være ganske
utelukket at det endogsaa vil lykkes videnskaben at øve sin
virkning, og at hæve intelligensen seiv hos høiere stabsofficerer.»
Der tales saa meget om det «barbariske» ved disse nye
krigs-metoder. De som var med i sidste krig, og som har
prøvet begge dele, er visselig alle enige om at det er langt
mindre pinefuldt at bli utsat for et gas-angrep end at bli
saaret. Den megen tale om det «umenneskelige» ved gas
krig sammenlignet med den «gode, gammeldagse» krig er i
virkeligheten den pure deklamation. Som forfatteren sier:
«Det tør bemerkes at grusomhet for tiden slet ikke er «umen
neskelig» eller usedvanlig, men tvertom baade «human and
fashionable» saa sandt den øves paa en større eller mindre
avstand fra offeret.» Georg Brandes har ogsaa en gang sagt
at meget faa av dem som aldrig vilde gi sit samtykke til at
stikke en kniv i et menneske, eller skyte en mand ned med
en revolver i sin egen stue, vilde betænke sig paa at trykke
paa en elektrisk knap, seiv om de bestemt visste at en kine
sisk mandarin vilde faa sin død som følge av det.
Det kan tilføies at det som gjør de nye krigs-metoder
saa «barbariske» og saa «umenneskelige», i manges øine, er
at de utvilsomt vil rette sig mot mangfoldige ikke-kjæmpende,
mot kvinder, barn og oldinger, særlig mot de store byer,
nutids- staternes livs-centrer. Det er en forestilling som hæn
ger igjen fra förtiden at krigen skal utkjæmpes mellem sta
ternes væbnede styrker: de unge vaabendygtige mænd paatar
sig kampen for det hele samfund. Rousseau formulerte skar
pest denne grundsætning, som langsomt hadde arbeidet sig
frem i de folkeretslige haandbøker fra Grotius’ tid av. Det
er nu en haabløst forældet synsmaate: de sidste krige, frem
for alle verdenskrigen, har engagert hele den krigførende
stats befolkning; krigen føres av alle og mot alle. De samme
krige har ogsaa vist at det er en fuldstændig utopi at forsøke
paa at «humanisere» krig. Man kan dræpe en tiger, men
kan ikke humanisere den. Menneskeheten kan nok en dag
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
