Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - I. «Næste krig»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
forfatterindens objektivitet; den staar fuldt paa høide med
hendes samvittighetsfuldhet.
Miss Playnes hoved-tesis er at vi nutids-mennesker alle,
mer eller mindre, lider under den voldsomme utvikling i
teknisk, økonomisk, intellektuel henseende som, med økende
hast, har karakterisert de sidste halvandet hundre aar, siden den
store industrielle revolution, som begyndte med Watfs op
findelse av dampmaskinen. Fra alle kanter, til alle tider,
styrter nye indtryk indover os. Vi sluker al verdens nyheter
til vor frokost, læser lodret i almindelighet uten eftertanke, oftest
uten kritik; vi styrter avsted til vort arbeide, med jernbane, i
sporvogn, i bil. Forretninger og stats-saker avgjøres pr. telegram.
Industrien er til det yderste mekanisert; andre virksomheter
mere eller mindre likesaa. Der hersker paa alle omraader en spe
cialisering som lænker hvert menneske til en enkelt, oftest
ensformig virksomhet for hele hans liv. Han befinder sig
saa at si paa bunden av en skyttergrav; han mister sin hori
sont. Al virksomhet foregaar i et stak-aandet tempo. «Hast»
er tidens løsen. Seiv ferierne skal helst tilbringes i en bil,
fristundene paa en kinematograf eller ved en «radio», hvor
det ene indtryk jager det andet, uten at noget fæster sig,
uten at noget aandelig fordøies. Som en aandfuld dame
en gang sa: «Der er saa meget at giøre, at man ikke faar
tid til at være.»
Følgen er en aandelig over-ernæring. Vort nerve-system
lider under dette; vi er alle mere eller mindre neurasteni
kere, ute av balanse, de Heste maskiner, meget faa person
ligheter.
Skjæbnesvangrest blir utviklingen av de neuroser som
karakteriserer vor tid i forholdet mellem staterne. Den mo
derne psykologi har konstatert at intelligensen hos et masse
væsen, som staten er, ikke repræsenterer gjennemsnittet, men
et nivåa som ligger betydelig under dette, nærmest ved lav
maalet av intelligens hos det mindst utviklede medlem av
massen. Dette, sammen med andre omstændigheter, forkla
rer fænomener av folke-psykologisk art som vi bare altfor
let kan konstatere baade hos andre nationer og hos vor
egen: kortsynte ræsonnementer, summariske domme, forut
fattede meninger, vrang-forestillinger, übegrundede fordommer.
Krigens historie og dens forhistorie yder en overvældende
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
