Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - II. Folkenes Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
En række forfattere fra de forskjelligste lande behandler hver
sit emne indenfor den store kreds av problemer; artiklerne
er skrevet paa et av de tre verdens-sprog. Endelig kan spe
cialisterne gaa like til kilderne, de vældige papir-masser som
Forbundet seiv aar om andet sender ut.
I vor egen litteratur har nylig Dr. Frede Castberg,
utenriksdepartementets folkeretslige konsulent, offentliggjort
en liten brochure «Folkenes Forbund» (Cappelen, 1925), som
gir en klar og velskreven, om end noget skematisk frem
stilling, nærmest til bruk for lærere ved undervisningen.
Den vil visselig interessere ogsaa andre. Det vilde dog været
en fordel efter min mening om Dr. Castberg hadde føiet ind
i sin fremstilling skildringer av hvordan arbeidet foregaar i
Forsamling, i Raad eller i Forbundets mange sakkyndige
instanser, særlig dets beundringsværdige sekretariat; derved
vilde læserne ha faat et mere levende indtryk av hvad For
bundet stræver med at opnaa, og av hvad det har utrettet, til
like et indtryk av de menneskelige kræfter som gjør sig
gjældende i det.
Det ligger utenfor denne artikkels plan at gjøre rede for
Forbundets arbeide paa andre feiter end det krigs-fore
byggende. Her har det instituert for det første en ny
metode. Istedenfor metoden fra før krigen, som kunde
kaldes den telegrafisk-brevlige: utveksling av diplomatiske
«noter», har det skapt konferanse-m etoden: det per
sonlige møte omkring det «grønne bord» av de ansvarlige
statsmænd. I det tredje foredrag i den før nævnte bok «The
Next War», viser professor i folkeret ved Harvard, Manley
O. Hudson, hvorledes denne metode førte til en fredelig
løsning av Korfu-konflikten i 1923 mellem Italia og Græ
kenland. Man kan nok si at lösningen var midt imellem
tarvelig og bekymringsfuld. Men den forebygget krig. Andre
konflikter er blit heldigere løst, om end ikke de heller alle
sammen paa den mest tilfredsstillende maate.
Förklaringen hertil ligger først og fremst i at det endnu
siet ikke har lyktes Forbundet at hitføre en løsning av det
andet led i sine krigs-forebyggende metoder: nedrust
ningen.
Paktens artikkel 8 har endnu karakteren av det man i
flere tandes forfatninger kalder en «ønske-paragraf». Den
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
