Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØLVDALEREN OG GULDKRONEN.
Naar et ordskifte dreier sig om vanskelige og indviklede
spørsmaal, er det sjelden de bedst begrundede argu
menter som har den største slagkraft. Nei, det er de korteste.
Den part som har fordelen av aa kunne presse uttrykket for
sit standpunkt ind i en enkel formel, har erfaringsmæssig
den overlegne stilling overfor almenheten, og særlig i alle de
tilfælde da denne formel indeholder en eller anden henvis
ning til velkjendte og velagtede følelser. Mindst halvparten
av den magt nationalisterne gjerne faar i politiske menings
brytninger har sin forklaring i denne psykologiske kjends
gjerning.
I den diskussion som nu i 1925 har paagaat om den
norske krone, har erfaringen bekræftet sig. De forfat
tere som vil ha den gamle guldparitet gjenoprettet, falder
altid tilslut tilbake paa en eller anden national appel. De er
da sikre paa uten videre aa overbevise en stor mængde av
de tvilende.
Av disse nationalfarvede argumenter er der særlig ett som
har vist sig aa ha en stor evne til aa vinde proselyter for
pari-standpunktet. Det er den appel som ligger i følgende
vending: «Vi maa gjenreise krönen til den gamle guldparitet,
for vore fædre gjorde det samme med daleren.» Endog en
tidligere statsminister og finansminister har hvis en da
skal fæste lid til et udementeret interview fundet det av
gjørende motiv for sit standpunkt i denne henvisning til
vore fædre.
Nu er det naturligvis baade smukt og rigtig aa ville lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
