Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sølvdaleren og guldkronen.
Christian Frederik trængte til aa bestride de øieblikkelige ut
gifter, kunde bare skaffes ved aa trykke nye sedler. Disse
blev dels betegnet som statholderbeviser, dels som regent
skapsbeviser; i daglig tale blev de kaldt for prinsesedler. Da
Riksförsamlingen traadte sammen, var der saaledes i omløp
en broget mængde av de mest forskjelligartede papirpenge
her i landet.
Riksförsamlingen besluttet at den avdeling av fællesmonar
kiets riksbank som drev sin virksomhet i Christiania, skulde
erklæres for aa være nationalbank og tillægges navnet «Norges
midlertidige Rigsbank». Problemet var imidlertid hvordan
seddelutstedelsen skulde ordnes for denne bank. Noget sølv
fond hadde den ikke, og heller ikke nogen beholdning av
fremmed valuta. Skal en bank under slike omstændigheter
kunne holde sine sedler i en konstant værdi, har den bare
ett middel i sin haand: aa sørge for at der ikke blir utgit
flere penge end omsætningen har behov for. Netop hvis
banken ingen dækning har, maa den derfor begynde med
den mindst mulige seddelutstedelse og bare med den yderste
varsomhet slippe nye penge ut. Vaaren 1814 hadde imid
lertid pengevæsenet i saa lang tid været i uorden at det var
meget vanskelig aa finde noget maal for den mængde penge
som landet trængte; det viste sig senere at de fleste som
dengang prøvde aa stille op beregninger, hadde operert med
altfor store tal, noget som i og for sig var baade forklarlig
og undskyldelig i en utpræget inflationsperiode. Desuten var
statsfinanserne ikke kommet i normalt gjænge, og regjeringen
som maatte regne med muligheten av en krig mot Sverike,
hadde et sterkt behov for kontanter til aa dække øieblikke
lige militære utgifter med.
Den finanskomité, som riksförsamlingen paa Eidsvold
nedsatte den 18de april, fandt det aa være sin pligt «at fore
lægge Rigsforsamlingen en omtrentlig Beregning over den
Seddelmasse, som det fremdeles vilde blive nødvendigt at
lade udstede af Rigsbanken til Regjeringens Disposition, indtil
den næste Rigsdag afholdtes, hvilket antoges at skulle ske i
Februar 1815.» Det resultat den kom til, var 14 millioner
riksbankdaler.
Av de foreliggende dokumenter synes det ikke aa fremgaa
at finanskomiteen har hat nogen klar forestilling om den
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
