Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: In memoriam Anders Krogvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dypt i din sjæl fra evighet.
VII.
Kent,
Charles
Charles Kent: Anders Krogvig.
Seiv blomstrer vi og blomstrer av
og vandrer døde mot vor grav.
Gud, ta igjen det liv, du gav!
Din bøn blev hørt; men det tok aar.
Din dødskamp, den blev lang og haard.
Du gik iblandt os, festlig bred
En saa dig; Han, den skjulte Gud
som hadde kaldt og valgt dig ut
og lagt den vilde længsel ned
Hans sverdhaand slog. Det sidste baand
som bandt dig, røk. En lænket aand
var fri tilsidst, la ut tilsidst.
Nu ser du verden uten brist.
Jeg kunde be dem visne ned,
hver busk og blomst, hvert gyldent bed!
Det blaaner fjernt, det blaaner nær,
det driver guid fra lindetrær.
Og det vi gir i kjærlighet,
i støvet skal det traakkes ned.
Vi virker blindt paa skjæbnens bud,
og nogen trodser dig, o Gud.
Men er det faafængt, alt som sker,
de finds som tror, og ikke ser.
alt nu hos dig, ja her blandt os ;
men den du elsker mest, maa dø.
Hvad saa? Hør hav som sagte ror.
Se kveldens brand, saa varselsrød.
Tænk, tænk hvor godt at kaste loss !
Og salige er de og bor
og lo ; det var hvad folk fik se.
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
