Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. W. Brøgger: Arkæologi og historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arkæologi og historie.
den. Men den har ikke mindre syndet seiv i samme tænk
ning, nåar den for alvor har drøftet folkeflytninger og race
motsætninger paa grundlag av pilespidser og økser. Det er
en forvirring i tænkningen nåar arkæologien har latt sig for
lede til at drøfte og bevise eller motbevise læren om to racer,
kortskaller og langskaller, næsten som om hjerneskallene var
pilespidser eller økser. Vi møter her ganske visst en av de
uutryddeligste idéer, som er grepet av en populær trang til
forenkling av problemene, at vort folk er sammensat av to
hovedelementer, et ældre, kortskallet som bar en veidekultur
og et yngre langskallet som indførte fæbruk og jorddyrkning.
Tankens urimelighet ufortalt maa det nu engang sies at ar
kæologien hverken har midler eller evne til at befatte sig
med racespørsmaal idethele. Videre maa det sies, at arkæo
logien kan klarlægge stof som gjør sandsynlig indsig av
mange slag, smaa og større og til mange tider, og som tvin
ger selve spørsmaalet om indvandringenes idé over paa et
andet plan. De ledende drag i utformningen av vor oldtids
kulturhistorie ligger paa et ganske andet omraade end urfolk
teorien kunde rumme. Ingen falder paa at fortælle at ild
vaabnene i 16de—17de aarhundrede, som mere end noget
andet omformet hele den gamle norske veidekulturen blev
indført med en ny indvandring av folk til landet. Eller at
motoren i vor tid skyldes en ny folkevandring til Norge.
Heller ikke at saa betydningsfulde og omformende kulturele
menter som indførelsen av teglstenen i 13de aarhundrede,
vandsagen i 16de aarhundrede eller poteten i 18de aarhun
drede skyldes folkevandringer eller medførte forskyvninger i
raceforhold.
Naar disse sammenligninger føres frem er det ikke for
at bruke dem som beviser, men fordi de kaster lys over
problemene og tvinger til nye tanker over oldtidens kaar og
saa paa dette omraadet. Vi tør paa samme maaten henvise
til kjendte store og smaa indsig av fremmede elementer i hi
storisk tid som paa mange maater har været av betydning
for folkets egen förnyelse. Vi har middelalderens første ind
sig av engelske i kirken og staten, baade som prester og byg
mestre og som raadmænd i administrationen. Vi har den
senere store invasion av tyskere i handel og haandverk over
hele landet, som seiv om de holdt mest til byene og ialfald
469
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
