Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. W. Brøgger: Arkæologi og historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. W. Brøgger.
i navnet ikke fik giftes indenlands til at begynde med, alli
kevel er seget dypt ind i vort middelalderfolk baade paa land
og i by. Ingen av disse invasioner nåar paaviselig ind til
selve grunden her i landet, til bondens erhvervsliv paa land
og sjø, men vi har andre smaa betydelige indsig i senere
tider som synes at ha gjort det, væsentlig i kystdistriktene
paa Sørlandet og Vestlandet kanske. Stadig iøinefaldende er
invasioner i smaa perioder av handelens folk eksempelvis
av holstenere og sønderjyder til Rogaland og Stavanger i 17de
aarhundrede, av tyskere og holstenere til Oslo og Trondhjem
i 18de og første del av 19de aarhundrede.
Hvorledes alt dette har stillet sig i oldtiden faar vi siden
leilighet til at tale om, men det er sikkert at vi langt mindre
i den end i historisk tid maa tænke os et urørt folk i vort
land. Stammenes og slegtenes motsætninger var større i det
primitive, men bevægelsene mellem dem indbyrdes netop der
for større, og uavhængig av det nationale som i historisk tid
uvilkaarlig har vernet om folkets renhet.
Det er velkjendt at det 19de aarhundredes gjenerobring av
den gamle norske kultur paa mange omraader fandt den
rikeste mark i de indre og mere avsides liggende bygder av
landet. Saa var det med folkevisen, som blev fundet levende
i Telemark og Sætesdal og som hadde levet her et übrutt
liv helt fra 13de—14de aarhundrede og som endnu i rytme og
rim hadde bevaret hele det gammelnorske sprogs bygning.
Det kan ogsaa gi os noget at tænke paa, at i Sælesdalen
levde romanske motiver i kunsten videre helt frem til 16de
og 17de aarhundrede.
Fra vidt skilte omraader kan lignende iagttagelser føres
frem. Det kan eksempelvis mindes om at restene av oldtidens
gamle byggeskik endnu til allernyeste tid findes igjen i sten
husene i fjeldbygder omkring Hardangervidden. Eller, for
at ta et andet oplysende eksempel, at bønderne i Skogsvaag
ved Bergen endnu i 1890-aarene skjøt hvalen med pil og bue
midt i granatharpunenes tidsalder. Og mere kunde tilføies
for at fremhæve den enkle sandhet, at typologiseringen av
kulturlivet har en meget begrænset og meget betinget værdi.
De meddelte iagttagelser minder videre om det forhold som
maa regnes med tvers igjennem hele oldtidens kulturhistorie,
at visse livsformer bevarer sig længere end andre og at de
470
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
