Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. W. Brøgger: Arkæologi og historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. W. Brøgger.
om hvorledes og hvorfor, som maa bli hovednerven i den
arkæologiske forskning.
Alt overrakende baade i gammel og ny tid er alt som
knytter sig til kysten og siøen. Det har de mest forskjellige
faser av utviklingsmuligheter, det har git stigning og synk
ning, det har præget folket i landet fra de ældste tider til
idag. Her tænkes ikke bare paa sjøens rigdommer og paa
veiene over havet til nye fangstmuligheter og til nye lande,
men ogsaa paa alt som kunde naaes fra kystranden av stor
vildt og fugl, av beiter for fæet og avjordtilat dyrke. Histo
rien om mulighetene og rigdommene i det indre av landet
er en anden og senere. Heller ikke den kan skilles fra fol
kets veidekultur, i stort og smaat. Det er en uvilkaarlig og
dyp karakteristik i den lille fortællingen hos Peder Claus
søn (1590-aarene) om hvorledes de i gammel tid ryddet skog
bygdene. «Og i gammel tid, der landsfolket var meget for
øket og mangfoldig her i landet, og vilde ikke da som tilforn
gjort er, begi sig med krigsmagt hen til andre land at indta,
da har de, nåar de gifter deres barn fra sig, git dem til kost
og klær det de burde ha, og blandt andet øks og spade,
hakke eller grev og noget saakorn. Saa lot man de unge
folk gaa til skogen, og at opsøke og bygge en plads hvor de
bedst kunde, og der bygge og saa det korn de hadde, og des
imellem næret de sig med vildt og fiskeri, ti skogen var fuld
av adskillige dyr, elgsdyr, hjorte og hinde, og rensdyr, des
likeste med skogsfugl. Og udi alle sjøer og ferske vand og
elv var overflødig fisk, likesom udi alle fjorder, viker og
andre hav fiskende. Og dessuten det som ei duget, men
hadde kostelig skind, hvilket man kunde sælge.»
Her er gjenspeilingen av et naturlig samvirke mellem alt
fæbruk ogjordbruk og veiding som endnu er fuldt levende paa
Peder Claussøns tid. Vi har ogsaa et gammelt fundament
for den samme livsform nåar det i de middelalderske salgs
brever i mange deler av landet tales om at gaarden eller
gaardsparten sælges «med alle luter og lunnender som tillig
ger og ligget har fra forn og ny, utangards og innan, med
fiske og fugle, vatn og alle veidestader.» Vatn ok veidi
stad er det ældgamle mundtlig formede retsbegrep om de
fangstrigdommer som laa til den enkeltes eiendom fra alders
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
