Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. W. Brøgger: Arkæologi og historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. W. Brøgger.
meget indirekte forbindelse med de asiatiske horder, som
direkte eller indirekte har været aarsaken til forskyvninger i
europæisk kultur. Det har heller ikke naturlige slagmarker
i europæisk historie, slik som Belgien, Flandern eller Syd
tyskland—Bøhmen, hvor folkeskjæbner har været avgjort
efter ofte meget tilfældige hændelser.
Men sammen med disse forhold hænger ogsaa en vigtig
ting i norsk og nordeuropæisk kulturhistorie, som vi ikke
kan undgaa at nævne. Mens erhvervslivet til alle tider na
turnødvendig har været norsk, er næsten liver eneste omfor
mende fornedring av fremmed oprindelse, og nærmere be
stemt, fra den store kulturkilde som heter de klassiske
lande. Alt ved begyndeisen møter de os. Husdyrene og
kornslagene er ikke opstaat i Norden. De stammer fra de
indre middelhavslande i 3dje aartusen. Den vigtigste av alle
kulturfaktorer i Norges oldtid, jernet, kom til os fra romer
nes soldaterleire langs Pxhin—Donau. De romerske kultur
elementer har været av den største betydning for hele vor
ældste kultur. For bare at nævne et par træk, kom de
gamle værdimaal med guid og sølv, som blev avgjørende
for konstruktionen av hele vor ældste retsordning, fra Rom.
Den ældste norske skrift vi kjender, runerne, som skulde
faa slik betyning for magi og kultus i de gamle stammesam
fund, er en frugt av møtet med romersk kultur. Den for
bedrede plog er av romersk avstämning. Fra den klassiske
kultur kommer senere med kirken i middelalderen saa vig
tige ting som kvernen, møllen og teglstenen. Og ser vi os
om i historisk tid blir vi slaat av det samme. Vi kan bare
mindes saa væsentlige nye ting som vandsagen, ildvaabnene,
poteten, den kunstige eng og endelig motoren i vor egen tid
for at bli klar over, hvad der menes. Og meget andet kunde
nævnes. Vil vi gaa utenfor det rent arkæologiske, kan det
jo mindes om en saa uomstøtelig kjendsgjerning, at likesaa
litt som kristendommen er opstaat i Norden, er heller ikke
kirkebygningen fra først av nordisk.
Naar disse hovedtræk omtales er det ogsaa for at gjøre
front mot den forvirring i sund historisk tænkning som en
viss retning i nordeuropæisk forskning har bragt ind paa
flere omraader av oldtidens kulturhistorie. Først med er
kjendelsen av alle hovedtræk, baade de hjemlige og de frem-
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
