Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Vogt: «Tsjeka»-processen i Leipzig og «Fascist»-processen i Moskva - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tTsjeka»-processen i Leipzig og «Fascist»-processen i Moskva.
Berlins universitet tinder han nu seiv meget gaadefuldt:
«Pennen skrev mot min vilje.» Dette forsøk paa at redde
sig seiv ved at angi sine to kamerater vækker ingen skam
hos ham, han indrømmer bare at han var endel eksaltert i
den tid. Hele hans optræden frembringer det bestemte ind
tryk, at man har med en sindsforvirret person at gjøre, som
hørte mere hjemme paa et asyl end paa en anklagebænk.
Efter Tysklands nederlag i Ruhrkampen har det tyske
bourgeoisi for alvor maattet orientere sig vestover mot Eng
land, Frankrike og de Forenede Stater. Seiv de tysknationale
som i fem aar bekjæmpet enhver reparationspolitik, har bøiet
sig og godkjender Dawesplanen med dens indgrep i Tysk
lands suverænilet og med dens knugende byrder paa Tysk
lands økonomi. Som slutstenen paa denne overgivelse og
nye orientering forberedes den store garantipakt, som ogsaa
diplomatisk skulde bringe Tyskland, England og Frankrike
sammen i en blok, med hovedbrodden rettet mot Sovjet
rusland. Den sensation som har været skapt om «Tsjeka»-
processen i Leipzig og studenterprocessen i Moskva har i
første række været led i disse bestræbelser. Ved «Tsjeka »-
processen vilde det tyske bourgeoisi avsløre og kompromittere
Sovjetdiplomatiet. Ved fremstilling av studenterprocessen i
Moskva som et justismord paa tre uskyldige unge videnskaps
mænd har det endvidere villet sprænge en kile ind mellem
Rusland og Tyskland. Et første symptom paa at denne tak
tik har baaret sine frugter, kan man finde i de tyske viden
skapsmænds vægring ved at delta i det russiske videnskaps
selskaps tohundredeaars-jubilæum.
Det tjcner litet til ære for den tyske presse og de tyske
videnskapsmænds skarpsindighet, at de uten videre har bitt
paa historien om den rene «upolitiske videnskabelige» eks
pedition. Ditmars bekjendelse og Kindermanns naragtige
optræden burde ha lukket øinene op. Av Kindermanns
holdning under varetægtsarresten og under processen burde
den tyske offentlighet ogsaa ha trukket den slutning at Kinder
mann, ekspeditionens leder, var sindssyk.
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
