Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Norges kulturbudget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Schjelderup.
feider. Ibsen, Bjørnson, Ki ellan d, Jon as Lie og
Hamsun blev reddet fra elendighet av en dansk forlæg
ger og fandt utbredelse i Tyskland og andre lande. Gylden
dal har ogsaa i en række av aar været vore forfatteres ene
ste haab. Heldigvis har jo forholdene gjort en del fremskridt
i sammenligning med før. Vi har nu norske forlæggere og
et noksaa stort læsepublikum. Men tilstandene er endnu
meget uværdige for et kulturfolk. Staten yder utenfor «kul
turbudgettet» absolut intet for nogen kunstart. Den værste
stilling har vore tonedigtere. De er udelukkende hen
vist til publikums gunst og skiftende luner. Kun smaa, popu
lære verker kan regne paa «avsætning». Paatar de sig der
imot større opgaver, maa de seiv bære svære utgifter.
Nogen indtægt kan der ikke være tale om, ialfald, saa
længe de er henvist til vor t eget land. Utlandet er
stængt av høie murer, som i vor nationalistiske tid er sterkere
end nogensinde.
Den eneste som overhodet i en gunstigere tid gjen
nembrøt disse næsten uoverstigelige hindringer, var Edvard
Grieg. Han fandt en storladen tysk forlægger, og hans
letforstaaelige lyriske musik egnet sig i høi grad til al
mindelig utbredelse. Saalænge han bare hadde med Norge
at bestille, fandt han kun bidsk kritik, hadsk motstand, slit
og slæp.
Hvis staten hadde vist saavidt interesse for vore digtere
og komponister, at den itide hadde sluttet sig til Berner
konventionen, vilde bl. a. Bjørnson, Ibsen, Grieg og
vistnok ogsaa Sinding ha hat store indtægter. Men seiv
efteråt man hadde undertegnet denne konvention, blev den
i loven av 1912 brutt av vor styrelse, til skade for vore sang
og dansekomponister!
Ikke stort bedre har de utøvende kunstnere hat det i
Norge. Vi mindes endnu vore store skuespilleres martyrium
i den tid, da vore «nationale» scener uten spor av statlig
understøttelse, opstod, vore musiklæreres slit og slæp, vore
fattige malere og billedhuggeres kamp for livet, alle de som
maatte stride sig frem i hjemlandet, ikke kunde skape sig en
fremtid i utlandets større forhold. Overanstrengelse, ødelagte
nerver, underernæring, ja likefrem sult har pint de fleste av
disse martyrer for norsk kunst. Deres heltemodige kamp
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
