Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk national Kunst.
staa alene. Dette er det centrale i 90-Aarene. Man kan godt
kalde det Desillusioneringens Tidsrum, indadtil betyder det,
at hver maa stole paa sig seiv, holde sig oppe ved egen Styrke.
Derfor den Dyrkelse af Særfølelsen, der er Tidsrummets mest
generelle Karakteristikon, derfor den Række af ensomme Skik
kelser i Litteraturen, der ikke alene lægger sig ud med Sam
fund og Familie men til sidst ogsaa med sig seiv, spaltes til
Psykologien bliver Pathologi : (Holk i Tryggv. Andersens «Mot
Kveld», Gram i Garborgs «Trætte Mænd», Dr. Røst i Kincks
«Emigranter», Fin Heegaard i Kjærs «Regnskabets Dag»).
Denne Desillusionering, der for den enkelte Karakter
fremtvinger et Krav om Selvbevaring ved Dyrkelsen af Sær
følelsen, virker socialt som en Samfundslede eller Samfunds
flugt. Man fornægter det gamle Samfund men er uden Inter
esse for at skabe et nyt. Man er aristokratiske Anarkister,
seiv om Utopien ikke mangler hos logiske Illusionister (Hans
Jæger: «En Anarkist Bibel», til Dels Arne Dybfest. «Blandt
Anarkister»). Denne Samfundsflugt faar sit yderste Udtryk
i Obstfelder, der mente, at han var kommet paa en feil Klode.
Bohémebevægelsen, der laa i Svøb i 80-Aarenes Frihedsideer,
tog nu Fart, man vil drukne sin Lede i Livsglæden, stimulere
sig ved Förargelsen. Den nævnte Dyrkelse af Særfølelsen,
Individet, gaar ogsaa over i en Oprørstrang mod alt og alle,
især naturligvis mod konservative Fædre og Hjem, en Række
Romaner behandler dette Forhold. (Collett Vogt «Familiens
Sorg», Gabriel Finnes «Doktor Wangs Børn», Kincks «Her
man Ek», til Dels Theodor Madsen: «Under Kundskabens
Træ»).
En exotisk Lyrik opstaar under Navn Nyromantik (væsent
lig under Paavirkning fra Sverrig, Levertin og Heidenstams
«Pepitas Bröllop» og Symbolismen i Danmark, Johannes
Jørgensen og hans Tidsskrift «Taarnet») man opsøger merke
lige og sære Ord, besnærende Rytmer (V. Krags «Fandango»),
man løfter sig over Hverdagen, bliver Mystikere, hvælver
Rummet og Stjernehimlen over Sjælen og nyder det søde og
bitre Vemod ved at være ensom paa en fejl Klode (Obstfelder,
Th. Krag). En enkelt slåar sin Lyrik ind i Hverdagen, spejler
den prunkløse, gråa Virkelighed (Collett Vogt : «Det dyre Brød»).
Det er ud af dette Tidsrum, at Hamsun skaber sin Nagel
type, den samfundsløse Vandrer, Guds fixe Ide, en Tilværel-
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
