Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
menhængende Belysning af et Kulturbegrebs Personliggørelse :
Bogens indre Brændpunkt.
Hvis det ikke er übeskedent at afstive sin Bog ved at
røbe dens Intentioner, vilde jeg sige, at den er skrevet under
et Dobbeltspejls Lignelse. Udad t i 1 konvekst spredes-
Straalerne, og de skulde derved belyse det nationale i norsk
Kunst, dels set i Forhold til Danmark, dels set som Egen
værdi. Indadtil konkavt samles Straalerne i et
Brændpunkt: et Kulturbegreb, der tillige er et LivsstandpunkL
At Speilfladerne krummer sig ens udadtil og indadtil mener
jeg at have faaet frem ved at parallelisere 90-Aarene med Nu
tiden. Hvad der var Skæbne for Litteraturen dengang er
endnu mere afgørende Skæbne nu. Jeg skal derfor kortelig
forsøge at give et Rids af det Tidsrum, vi godt kan kalde
Efterkrigstiden, og som nu er overskueligt, seiv om Verdens
krigen ikke er paa saa lang Afstand, at vi helt kan klargøre
os dens direkte og navnlig indirekte katastrofale Omfang.
Under dens Opgør var det europæiske Kulturliv fornaglet i
en næsten stiv Spænding, holdt sammen af selve Opgørets
fantastiske Dimensioner. Da Opgøret var forbi og Spæn
dingen udløst viste det sig at Krigspsykosen havde gjort det
europæiske Kulturbegreb porøst, saadan som det havde
fæstnet sig i de sidste 50 Aars Udvikling : de vældige tekniske
Fremskridt, Udviklingslæren, den positivistiske Filosofi o. s. v.
Med Rette eller Urette fandt dette Kulturbegreb ingen umid
delbar Tiltro mere. Med et Slag satte Verdenskrigen Folkene
paa bar Bakke, uden Illusioner, den nøgne Menneskelighed
stillet værgeløs overfor Tilværelsens farlige Tilfældighed og.
nærgaaende Uomgaaelighed.
Selve Udviklingslærens Tanke om at føre Menneskene
højere og højere op saa vel i taalelig Tilværelse som i aande
lig Rigdom, fordampede som en skøn Drøm overfor Verdens
krigens bitre Lære om Virkelighedens Uomgaaelighed. Denne
Følelse af Illusionsforladthed, af Kulturmistillid, af at være
paa bar Bakke: Enkeltmennesket overfor Livets Faktum er
i stærk Förkortning Udtryk for europæisk Følemaade efter
Krigen. Men denne illusionsribbede Følemaade, denne ufri
villige Virkelighedsindsigt, forenklede da ogsaa Leveformen,
da der skulde leves vidre. Ud fra dette Stade syntes kua
to Udveje mulige : V i rkel i g h e dsero b r i n g eller Virke-
520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
