Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk national Kunst.
gamle Kamp om Tro og Viden op igen. I Danmark staar
vi midt i den.
Jeg har i det foregaaende givet et Rids af den Kulturtil
stand, min Bog er fremgaaet af. Som man ser ligner den i
det væsentlige 90-Aarenes. De samme sjælelige Tilstande
hersker, den samme Usikkerhed, Individet sættes paa Prøve,
kan det staa alene, eller maa det flygte fra Virkeligheden og
Hverdagen, dække sig bag en eller anden Illusion. Hvad ei
det faste Punkt i den kaotiske Virkelighed. Hvortil kan man
hælde sit Hovede?
Jeg valgte det nationale. Men er dette ikke en Illusion
til. Jeg har stillet Muligheden i Bogens sidste Kapitel : «Don
Quijotes Skygge». Det nationale kan være en Illusion,
uholdbar som alle de andre, men vi kan godt kæmpe for en
national Ide uden just at tro paa den. Don Quijote kan
godt kæmpe mod Vejrmøller og tvinge sig til at tro, at det
er for Sandhed og Ret, han kæmper og dog vinde den
Værdi, der ligger i selve Kampen, i at holde sig oppe, tåge
Hverdagene paa sig som en Byrde og se, at det er det største
og vanskeligste af alt. Med denne Kamp for en Ide, man
ikke behøver at tro paa, mente ieg at have naaet Bunden i
Tiden: den romantiske Ironi. Men her er ogsaa Grunden
fast, herfrå kan Fremtiden erobres, en Tro vindes paa dette
eller hint, der atter nitter det søndrede Verdensbillede sam
men og løfter det skinnende over vore Hverdage . . .
Et stærkt Krav ligger foran nordisk Ungdom og Aands
liv: Genopdagelsen af Virkeligheden, Tingenes sande Forhold
og sande Sammenhæng, det bærende og det bristende i den
Knlturperiode, der gik under. Jeg lagde derfor megen Vægt
paa to Skikkelser i «Norsk national Kunst». Kinck, som jeg
kaldte en nordisk Romantiker, og Garborg, som jeg kaldte
en nordisk Naturalist, for derved at karakterisere deres For
hold til Virkelighedsbegrebet. Kinck finder det ved at søge
Spillet af Fortid og Nutid i Folkets Hverdag, («Emigranter»),
Middelalderens Funktion i det moderne Liv. Garborg finder
det ved som Spiralen at inddreje større og større Dele af et
Virkelighedsomraade i sin Produktion: Materien (Realisme)
Mystikken (Symbolisme), Religion (Deisme), o: «Mannfolk»,
«Trætte Mænd», «Den burtkomne Faderen». En ypperlig
Skikkelse til at undersøge Forhold mellem Køn og Kunst
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
