Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 - Samtiden 1925
Norsk national Kunst.
Kulturperiode, der endte med en saa selvblottende Kata
strofe. Før havde man set fremad i Haab om at blive
salig i sin Tro paa Udviklingen og Fremskridtet. Nu ser
man tilbage for at se hvor disses Uholdbarhed stak, den
Kultursammenhæng hvoraf de fremgik og i det enkelte Land :
denne Kultursammenhængs Forbindelse med det nationale
Gemyt, der var særegen for Landet. Forsaavidt er denne
Reaktion ikke alene radikal men ogsaa revolutionær. Jævn
sides med den foregaar et Restavrationsforsøg af det forrige
Aarhundredes Indsats, en Udbygning og en Underbygning
navnlig af dens centrale Ide: Darwinismen, hvor Vægten nu
lægges paa Arvelighedsspørgsmaalet. Ogsaa en Regeneration
foregaar, de tilgrundegaaede Dele af Kulturbegrebet erstattes
med nye, saa en Helhed opretholdes.
Paa alle disse Maader søger man atter at komme i Bal
lance i Tiden. En Interesse for det klassiske dukker ogsaa
op, man stirrer mod Hellas’ Ro, navnlig i Norge har jeg
sporet en Ny-Klassicisme i den yngre Arkitektur, dr. Harry
Fetts Artikler her i «Samtiden» ser jeg ogsaa i denne For
bindelse.
Men den nævnte Reaktion, denne Søgen tilbage til För
tiden synes mig mest mærkbar, og jeg ser denne moderne
«Romantik> som et Led i vört Tidsrums Restræbelser for
at genopdage Virkeligheden.
Denne Reaktion, hvis Psykologi forraader den voksende
kulturelle Usikkerhed, Tvivlen paa Værdiernes Varighed,
Mismodet i en Verden, der er af Hængsel, er typisk for
Historiens Overgangs- og Urostider, hvor. gam melt og nyt
brydes.
Det var Tilfældet i Norden ved forrige Aarhundrede
skifte. Og der var en Mand, der fangede denne Følelse af
Uafballaneerethed, Tvivlraadighed, Mismod og Uro ind i en
Replik. Det var Henrik Steffens ien Forelæsning 1803:
«Alting vakler under vore Fødder, alting forsvinder lyn
snart som det kom. Verd ner aabner sig for os; Gestalter
ile os gøglende forbi og forsvinde; thi vi forsvinde seiv.
Det umiddelbart nærværende er det faste Punkt, og dette
Punkt er løst. Det Förbigångne har været; det Tilkommende
skal komme; det nærværende Moment forsvinder idet vi
ville gribe efter det. Vi vil fatte alt i et uendeligt Moment;
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
