Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Holst: Har vi lært at styre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har vi lært at styre?
gang for øie, kan ogsaa han føre vedkommende selskap ut i
ulykken. Dette har været en anden grund til den nuværende
misere.
Endnu tilføies, at de her omtalte styremedlemmer om
man vil er folkevalgte mænd. De vælges nemlig paa sel
skapernes generalforsamlinger av aktionærerne, som enten
sætter dem direkte ind i styrene eller, hvor selskaperne har
repræsentantskaper, vælger dem ind i de sidste, som saa før
eller senere sætter dem ind i styrene. Imidlertid er folkets,
d. e. aktionærernes valg ikke saa frit, som man paa forhaand
kan tro. For ikke at risikere en kaotisk stemmegivning frem
sættes nemlig paa generalforsamlingerne forslag om nye kan
didater av styrene eller, hvor der er repræsentantskaper,
f. eks. av disses ordførere efter konferanse med kolleger i
repræsentantskaperne og med styrene. I almindelighet gaar
disse forslag gjennem. Skjønt man ved denne fremgangs
maate som nævnt oftest sikrer sig dygtige mænd, er det imid
lertid ikke helt sjelden vanskelig eller umulig at sikre sig de
aller bedste. Er der talrike aktionærer —og det er jo inden
deres midte, at de nye kandidater skal utpekes, —• kan der
blandt disse meget vel findes særlig dygtige mænd, som de,
der föreslåar kandidaterne, ikke kjender større til. Dels und
slaar netop nogen av de bedste sig for at sættes ind i noget
styre, fordi de ønsker at ofre sig helt for sin egen gjerning.
Dels gjør der sig leilighetsvis, som eliers i livet, gjældende
hensyn av «utenforliggende» art.
For saa at gaa over til vort offentlige styre skal
jeg i det følgende holde mig til Stortinget. Heller ikke
dettes medlemmer vælges i virkeligheten ved et frit valg.
Derimot opstilles som bekjendt kandidaterne av komiteer av
de politiske organisationer, hvad man tildels i utlandet kalder
de politiske «maskiner». Deres forslag blir rigtignok før valget
fremlagt til drøftelse og approbation paa møter, hvortil alle
vedkommende partiers vælgere er indkaldt. Men seiv om der
kan reise sig nogen opposition, strør disse som regel sand paa.
Ogsaa denne fremgangsmaate tilsigter at undgaa en kao
tisk stemmegivning. Heller ikke den synes derfor i det væ
sentlige at kunne forandres. Men den gir endnu usikrere
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
