Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57g Hjalmar Christensen.
momenter var, at vor flaate ikke holdt skridt med tiden.
Baade orlogs- og koffardiflaate blev i løpet av etpar menneske
aldre hanseaterne, hollænderne og engelskmændene under
legne. Men det var fremfor alt den ofte beundrede dron
ning Margretes politik, som blev bestemmende for vort na
tionale sammenbrud. 1 «Noregsveldets undergang» har Oscar
Albert Johnsen git en malerisk fremstilling av denne politik.
Da Margrete først følte sig i tryg besiddelse av magten, tok
hun end nu mindre hensyn til Norge og nordmændene end
hun tok til Sverige og svenskerne: «Hun tok seiv hele riks
styrelsen i sin haand og forsømte den systematisk.» «Hun
nedbrot med fuldt forsæt det norske centralstyre og tok det
i sin egen haand, ikke for seiv at regjere, men for at la
landet ligge brak, uten nogen virkelig regjering, som enslags
ladegaard under Danmark.» «Med centralforvaltningens
avskaffelse og riksraadets umyndiggjørelse ophæves enheten
i den norske administration, og styrelsens tyngdepunkt for
flyttes til syslerne (ledene),» «Hvad Margrete interesserte
sig for i Norge, var netop det rent fiskale, krönens indtægter,
utnyttelsen av dens økonomiske rettigheter» : pengene førtes
i stor maalestok ut av landet og «bruktes til fordel for en
politik, som var Norges interesser fremmed, i rent dynastiske
eller rent danske formaals tjeneste.»
Erik av Pommern forsøkte en tid at slaa ind paa veie,
som var mere fordelagtige for Norge, men han var ikke de
vanskelige opgaver, som stilledes ham, politisk voksen. Un
der Christian I formodentlig den sletteste regent Norge
har hat blev stillingen værre end nogensinde. Alt i alt
maa det indrømmes, at Norge i 1400-tallet gik voldsomt til
bake i national styrke, i politisk betydning, i aandelig kraft
utfoldelse. Riksraadet taper saa godt som enhver indflydelse ;
dermed og med hirdens forsvinden, d. v. s. ophævelsen av
et selvstændig norsk vern og av et norsk hof, av alt det,
som grupperer sig om et nationalt kongehus, blev landet saa
at si hodeløst, opstykket i provinser, som saa langt om
stændigheterne illot det utnyttedes fra Danmark. Men
merkelig nok hadde seiv dette triste forhold for nordmæn
dene en gunstig side. Man maa ikke tro, at de norske herre
mænd til de sterkeste av disse hørte de høiere geistlige
omkring’ 1400—1500 var synderlig naadigere at komme ut for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
