Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hoffstad: Det kommende boligkrach. Bolignød og boligkrach i Oslo - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Perioden 1876—1880.
Det kommende boligkrach.
høi grad lettet vilkaarene for byernes fremgang. I 1810
bodde jo bare 10 pet. av befolkningen i byerne, et forhold
der er under sterk forskyvning i perioden 1830—70.
Næste gang hovedstaden rammes av boligkrach er i
1878. Denne gang var sammenbruddet meget voldsomt, og
kommunen maatte gripe til drastiske midler for at forhindre
de værste ulemper. Tvangsauktionernes antal 12-dobledes, og
strokene omkring Keysers gate, Holbergs plads o. s. v. der
netop var nybygget hadde ingen søkning. Stiftamtmanden
gir i sin 5-aarsberetning 1 en trøstesløs skildring av tilstanden
hos den mindre bemidlede gaardeierstand. Han bemerker dog
at de centrale bydele ikke er blit rammet av nedgangen. Dette er
ganske karakteristisk. Det er aldrig andet end byernes utkanter
som blir rammet. I centrum er det aldrig nogen fare. De cen
trale bydele har sit sikre publikum, omend leien og gaardpri
serne nok ogsaa der kan synke adskillig.
Boligkrachet i begyndeisen av dette aarhundrede er vel
endnu i saa friskt minde at det skulde være unødvendig at
gaa nærmere ind paa det. Man vil endnu kunne erindre at
der var saa rikelig med husrum at man i nybyggede gaar
der fik bo helt gratis foråt gaardene ikke aldeles skulde forfalde.
Som ovenfor nævnt gjør der sig paa boligmarkedet gjæl
dende en række faktorer foruten dem som bestemmer priser
og værdier i andre markeder. Loven om tilbud og etter
spørsel har selvfølgelig ogsaa her sin gyldighet, men de fak
torer som paavirker tilbudet og etterspørselen efter husrum
er av en anden karakter. For byernes vedkommende kan
disse opsummeres saaledes :
I de gode tider bygges der meget. Man giør i boligpro
duktionen nøiagtig de samme feil som i al anden produk
tion under opgangen. Man regner med faktorer som ikke
er stabile. Der blir överproduktion der som alle andre ste
der. Og man bygger for sent. Det tar tid at opføre huser,
og masseproduktionen kommer for sent paa markedet. Man
bygger for dyrt og for daarlig. Krachet indfinder sig for
bygherrerne fordi de har regnet med priser og lønninger og
ogsaa med leier som ikke holder stik nåar bygget en gang
blir færdig. Følgelig lider de tap og trækkes med i den
almindelige konjunkturkrise. Alt dette er som i anden virk-
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
