Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hoffstad: Det kommende boligkrach. Bolignød og boligkrach i Oslo - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man kan opstille som aksiom:
Boligkrachet i 1878—79 likeledes (20—30 aar efter 1856).
E. Hoffstad.
Boligkrachet i de store byer optræder, nåar
en nedgangstid indtræffer 20 —3 0 aar (den gifte
færdige alder) efter en periode med lavt fødsels
o v ers k ud.
Vi kan anvende denne sats paa de tre boligkrach man
kjender fra hovedstaden i de sidste 100 aar.
Vi betragter da antallet av egteskaper som et maal for
fødselsoverskuddet. Ti «stort set har fødselstallet bevæget sig
parallelt med giftermaalstallet, og de aarsaker som bestemmer
giftermaalshyppigheten, virker ogsaa paa fødselstallet. Aar
med mange egteskaper har git stigende antal fødsler, aar med
faa egteskaper faa fødsler».1 Man tinder da at kurven «viser
gjennemgaaende lave og faldende giftermaalstal i aarene
1801—10, 1827—38 og 1856—71. De mellemliggende aar
har høie og stigende giftermaalstal. Fra 1871 til 1876 stiger
giftermaalstallene. Efter 1876 falder tallene undtagen i sidste
del av 1890-aarene og under verdenskrigen». (Jahn op. eit.).
Boligkrachet i slutten av 1820-aarene optræder 20—30
aar efter en periode med faa fødsler (1801—10).
Boligkrachet i aarhundredets begyndelse likeledes (20—30
aar efter 1876—).
Der er en undtagelse. Man skulde ha ventet et bolig
krach ogsaa i slutten av 1850-aarene. Det holdt faktisk ogsaa
paa at indfinde sig, men for det første var nedgangstiden
efter konjunkturkrisen i 1857—58 bare svak og for det andet
befandt man sig i en periode med den rikeste utvikling av
penge-, produktions- og kommunikationsvæsenet og for det
tredje blev krachet stoppet i fødselen for hovedstadens ved
kommende gjennem branden i 1858.2
Det kunde være interessant nærmere at belyse forhol
dene ved statistiske dokumentationer, men det paapekte er
antagelig nok for at kunne bedømme dagens situation.
1 Gunnar Jahn: «Befolkning» s. 62 i Økonomisk-Geografisk Atlas.
2 Kfr. bankchef Frølichs bemerkning brandnatten 14de april 1858: «Nu
er krisen overstaat». Oplysning fra hans sønner til forf.
600
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
