Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hoffstad: Det kommende boligkrach. Bolignød og boligkrach i Oslo - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kommende boligkrach.
I Oslo lider man fremdeles under bolignøden, omend der
i senere aar er indtraadt betragtelige lettelser i trykket. At
finde aarsakerne til denne eksempelløse bolignød vil bli det
samme som at finde grundene for eller imot et kommende
boligkrachs sandsynlighet.
Den første indvending man møter er da denne at der er
bygget saa altfor litet. Husleiereguleringen har sat en bom
for den private boligbygning, og her mener man da ha git
et tilfredsstillende svar. Men det er hverken tilfredsstillende
eller uttømmende. Ti for det første regner man ikke med
den kommunale boligbygning, og til den er det dog medgaat
175 millioner kr. Og dertil har der været adskillig privat
boligbygning. I Aker og i Oslo er der siden 1914 bygget over
15 000 leiligheter. Med den boligtæthet man hadde før krigen,
i Oslo 4,6 indbyggere pr. leilighet, er der altsaa skaffet øket
plads for 70 sytti tusen indbyggere. Befolknings
tilveksten i de to kommuner utgjør ikke mere end det halve,
35 000 mennesker. Man kan altsaa gaa ut fra at der er
bygget tilstrækkelig. Og vel saa det. Der kan ikke sies noget
paa tilbudet av nye boliger, Misforholdet maa ligge andet
steds.
Det er væsentlig paa den anden side av likhetstegnet vi
maa søke bolignødens aarsaker. Det er i den voldsomme
etterspørsel. Vi har først og fremst den meget sterke økning
av befolkningsklassen i den giftefærdige alder. Ligningschef
Lunds tabeller viser at denne har fundet sted i meget sterk
grad. Det er fødselsoverskuddet fra slutten av 1890-aarene
(kfr. den ovenfor anførte statistik) som under og efter krigen
naadde op i den giftefærdige alder og efterspurte nye leilig
heter. Antallet av fødsler i hovedstaden steg fra 5000 i 1890
til 8300 i 1899. Hertil kommer de almindelige konjunktur
faktorer, tilstrømningen til byen og de voldsomt økede ind
tægter i alle befolkningslag.
Det vigtigste blir dog at myndigheterne fandt at maatte
laase hele leiemarkedet fast gjennem indførselen av husleie
reguleringen. Hermed stoppet man til de kanaler hvorfra
der under almindelige forhold tilflyter markedet ledige leilig
heter. Det at besidde en gammel leilighet blev et umistelig
601
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
