Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
beviser for, at lyset saaledes som Huyghens hadde hævdet
i motsætning til Newtons emissionshypotese maa være
betinget av en bølgebevægelse i et ikke-materielt medium.
Fresnel hadde endvidere ogsaa utformet denne lysets bølge
teori i alle enkeltheter og begrundet saa indgaaende eksi
stensen av en lysæter, at teorien om denne var like aktuel i
1827, da Fresnel døde, som den senere har været og er idag.
Og paa denne epokegjørende utvikling av læren om lyset
fulgte en om mulig endda mere betydningsfuld utvikling av
elektricitetslæren.
Hans Christian Ørsted opdaget i 1820 den elek
triske strøms magnetiske virkninger, og særlig ved Amperes
arbeider blev snart den vældige rækkevidde av denne op
dagelse erkjendt. Nogen aar senere fandt Faraday lovene
for elektrolysen, og i 1832 opdaget han endelig den elektro
magnetiske induktion og skapte dermed grundlaget for elek
tricitetens og elektroteknikkens følgende eventyrlige fremgang.
Fra to sider, fra Fresnels geniale utformning av lysets
bølgeteori og fra det økede kj endskap til de elektriske og
magnetiske kræfter særlig da de synsmaater Faraday her
indførte trængte saaledes æteren sig ind i dåtidens natur
opfatning som en fysikalsk realitet.
Det som særpræger fysikkens utvikling i den første tredje
part av forrige aarhundrede er stort set netop dette, at man
opdaget og utdypet kjendskapet just til de fænomener og
kræfter, som vi vanskeligst kan forståa uten at tænke os alt
rum fyldt med æteren eller et andet immaterielt medium,
som har bestemte fysikalske funktioner.
Men endnu et andet problem av fundamental betydning
trængte sig frem nogenlunde samtidig. Det var problemet
om varmen. Det gjaldt her for det første det spørsmaal,
om varmen saaledes som man hadde lært i det 18de aar
hundrede er et stof eller en virkning av usynlige bevæ
gelser som legemernes enkelte molekyler eller atomer utfører.
Den sidste opfatning var begyndt at vinde frem ved Ru m
fords og Humphry’Davys arbeider i begyndeisen av
aarhundredet. Man stod dermed likeoverfor den endda van
skeligere opgave at utrede forholdet mellem hvad vi med et
moderne begrep kalder energien i denne varmebevægelse og
energien i de rent mekaniske processer. Et overordentlig
606
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
