Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
Men noget maa der fremdeles være i rummet som bærer
lyset og de øvrige elektromagnetiske svingninger frem. «Der
er,» for at citere Einstein, «vegtige argumenter til fordel for
æterhypotesen. At benegte æterens eksistens er til syvende
og sidst at anta, at rummet overhodet ikke har nogen fysi
kalske egenskaper . . . Men denne æter kan vi ikke tænke
os utstyret med egenskaper som er karakteristisk for den
veibaie materie.»
Paany staar vi ved et saadant punkt i fysikkens utvik
ling, at det kanske vil være hensigtsmæssig i nogen tid at
lægge tilside spørsmaalet om hvilken mekanisme vi har at
gjøre med i energitransporten gjennem rummet.
Jeg har hermed søkt at tegne den historiske bakgrund
for Bjerknes’s videnskabelige livsverk. Hans ungdomsaar
faldt som vi har.set ien giennembrudstid for fysikken.
Men om vi nu vender os til de samtidige videnskabelige
forhold i vört eget land, skifter billedet totalt karakter.
Mens vort naboland Danmark gjennem to saa fremragende
forskere som Ørsted og Golding hadde deltat med ære i den
utvikling vi her har fulgt, stod vi bortset fra Christoffer
Hansteens jordmagnetiske arbeider paa fysikkens om
raade saa at si helt utenfor. Vi var videnskabelig set endnu
et nybyggerland.
C. A. Bjerknes blev student i 1844 og valgte bergfagene
som brödstudium. Dette var som bekjendt den eneste vei,
universitetet dengang hadde at by dem som særlig interes
serte sig for de eksakte naturfag, og mange av vore universi
tetslærere fra forrige aarhundrede er gaat den. Men for
Bjerknes blev det en besværlig omvei, idet han efter berg
eksamen i 5 lange aar maatte tjenstgiøre som natstiger ved
gruberne paa Kongsberg.
1 geologen professor Keilhau hadde han forøvrig hat
en imponerende lærer. Keilhau forstod baade at skape in
teresse for naturvidenskaperne hos sine elever og at lære dem
at tænke frit og tænke selvstændig uten at bekymre sig om
den dogmatiske tradition.
Men vigtigere for Bjerknes end Keilhaus inspirerende
forelæsninger synes allikevel de tanker at ha været, som han
fandt i en gammel bok efter sin far, en bok av en som alle
rede hadde ligget over 50 aar i sin grav, Leonhard Eulers
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
