- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtredivte aargang. 1925 /
618

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sem Sæland.
tro, at Bjerknes i begyndeisen av 80-aarene med fuld ret
maa ha tænkt at han stod nærmere opklaringen av en av
naturens største gaader end kanske nogen forsker før ham,
at han hadde fundet nøklen til en virkelig fysikalsk for
klaring paa saavel tyngden som paa de elektriske og mag
netiske kræfter. Men han maa senere i sit arbeide paa at
naa helt frem ogsaa ha faat føle, at løsningerne stadig trak
sig unda, og at kanske hele opgaven hadde en viss likhet
med barns forsøk paa at løpe omkap med maanen.
Men endda hadde fysikerne saalænge han levet ikke
opgit troen paa at de var paa ret vei nåar de søkte efter
en konkret fysikalsk mekanisme bak de forskjellige fjern
kræfter i æteren. Under fysikkens fortsatte utvikling er imid
lertid ogsaa denne tro begyndt at vakle.
Seiv Lord Kelvin maatte efter et langt livs forsøk paa
at forklare æterproblemerne ved hjælp av materiens egen
skaper tilslut erklære sig slaat, og nåar Maxwells teori endnu
lever er det ikke saa meget paa grund av de rent fysikalske
billeder den oprindelig bygget paa som paa grund av det
vidunderlige matematiske og formelle apparat den er blit.
Problemet er blit det omvendte av hvad det var i Bjerknes’s
tid. Tidsstrømmen gaar nu i den retning at man søker at
forklare materiens egenskaper ved hjælp av æteren, ikke
æterens ved hjælp av materiens. Ogsaa mekanikken er blit
æterfysik. Og ingen vet saaledes idag om eller nåar resul
taterne av Bjerknes’s livsverk igien blir aktuelle, eller hvilken
rolle det vil spille, nåar fysikken for næste gang blir kon
centrert om den opgave at søke den skjulte mekanisme bak
fjernkræfterne eller for at tale med Faust erkjende, «was die
Welt im Innersten zusammenhält».
En ting bør imidlertid fremgaa seiv av denne min ufuld
komne oversigt, at det videnskabelige standpunkt Bjerknes
tok og det maal han stillet sig var for at benytte de samme
ord han like før sin død benyttet om sin lærer Keilhau
«fuldt rationelt for hans tid», og et av de mest storstilede
og maalbevisste forsøk som er gjort for at bygge op hele
fysikken paa et rent mekanisk grundlag. Netop denne op
gave maatte fysikken i hans tid prøve at løse, og om arbei
det med den foreløbig har ført til et andet resultat end hvad
man dengang ventet er ikke hans fortjenester mindre for
618

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:34:16 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1925/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free