Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. C. Solberg: Betragtninger over den franske og den russiske revolution - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. C. Solberg.
og som Clements Alexandrinus studert baade templet og
guden saa godt jeg har kunnet. At se med øinene er imidler
tid ikke nok, man maa ogsaa forståa den teologi, hvorpaa
krokodilledyrkelsen er bygget. Som de fleste teologier er
ogsaa denne sammensat av dogmer. Disse kaldes principperne
av 1789. De blev proklamert dette aar efter tidligere at ha
været formulert av Jean Jacques Rousseau «Folkesuveræni
teten», «Menneskerettigheterne», «Samfundspagten». Vi kjender
dem. Engang vedtat har de av sig seiv ført med sig sine
praktiske konsekvenser; inden 3 aar var krokodillen i hellig
dommen, en plads som den var designert til i kraft av sine
kraftige kjæver og sin altfordøiende mave. Det er som skade
dyr og som menneskeæter, at krokodillen blev gud.»
Taine skrev sin revolutions historie i de første 10 aar
efter krigen i 1870 under Frankrikes dypeste depressions
periode. Jeg tror ikke, han hadde anvendt det samme
billede hverken i 1914 eller i 1918. Fortumlet av neder
laget mente han som sin samtidige Renan, at tyskerne
var overlegne ikke blot militært men ogsaa intellektuelt og
moralsk og fandt, saavidt jeg kan forståa, en letkjøpt for
klaring herfor deri, at Tyskland og specielt Preussen hadde
forkastet «Folkesuverænitetsprincippet» i teori som praksis,
og heller ikke anerkjendte menneskerettighetsdoktrinen, om
de end i praksis hadde befulgt den. Med andre ord, fordi de
stort set hadde holdt sig til I’ancien regime og kongedømmet
av Guds naade.
I motsætning til Taine uttalte allerede i 1819 midt under
restaurationen en av Ludvig XVIIFs ministre: «Man kan
si, hvad man vil, men det maa aldrig glemmes, at national
konventet frelste Frankrike.» Seiv vilde jeg ha tilføiet «og
principperne av 1789>.
Det er ikke rigtig som Taine fortæller, at han har levet
12 aar i krokodillens tempel.1 Som nyere kritikere har paavist,
saa han væsentlig paa revolutionen gjennem emigranternes
1 Taines uttalelse om, at revolutionsmændene hadde sin krokodilleteologi
fra Rousseau, er simpelthen uhistorisk. Han synes med flid at överse, at den
konstituerende forsamling hentet sine forbilleder til menneskerettighetserklæ
ringen fra Nordamerika, hvor den var utarbeidet paa bakgrund av Lockes
«Treatise on government». Men der bragte rigtignok doktrinen ikke krokodillen,
men George Washington til magten.
622
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
