Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. C. Solberg: Betragtninger over den franske og den russiske revolution - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtninger over den franske og den russiske revolution.
Og hvad hoffets ødselhet angaar, saa var det ikke den
men krigene specielt deltageisen i den nordamerikanske
frihetskamp —, som var skyld i de slette finanser. Det kan
i denne henseende være nok at oplyse, at de appanager og
de utgifter til hofhold, som Calonne, der ansaaes som
hoffets minister, bevilget i 1787 og 1788, ikke var større end
de, Turgot, den dydige Turgot hadde bevilget 1775 og 1776.
Det heter, at det 18de aarhundredes franskmænd hatet
sit lands historie. Isaafald ligger muligens heri grunden til,
at man saa sjelden ser noget om, at Rousseaus politiske idéer
var gamle i Frankrike. De stammet fra middelalderens og re
formationstidens naturretslære. Middelalderens naturret var
en politisk doktrine, bygget paa den av to romerretssteder
sammensatte sætning, at «efter naturretten er alle mennesker
frie og like». Da dette stemte saa daarlig med forholdene,
blev meningen, at alle mennesker «bør være frie og like».
I et edikt av 1315 om de franske kronbønders frigivelse
heter det saaledes: «Da adskillige av vore undersaatter er
kommet i slavedom, mens efter naturretten alle mennesker
bør være frie» o. s. v.
Politisk betydning fik især satsens anden del under mid
delalderens talrike revolter. Enten disse var av politisk eller
religiøs art, var der aitid en boklærd med bland t førerne,
som kunde forklare, at i selve romerretten stod det skrevet,
at efter den virkelig sande ret skulde alle mennesker være
«like», hvad dengang som nu i sovjetdoktrinen vilde si, at
de skulde være «økonomisk like». Overalt hvor romerretten
var naadd frem, seiv i England, finder mån denne opfatning
av den sande ret. «When Adam delved and Eve span, where
was then the gentleman», sang lollarderrie. Saadan var
hussiternes lære i Böhmen, gjendøpernes i Rhinegnene, albi
gensernes med fleres. I reformationstiden krævet de huge
nottiske jurister kongerne og deres raadgivere til ansvar for
deres grusomme fremfærd mot de reformerte i den «natur-
og paalægges hoveriarbeide efter forgodtbefindende, dette er en del av rikets
konstitution som ikke kongen kan forandre.)
629
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
