Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. C. Solberg: Betragtninger over den franske og den russiske revolution - II. Sovjetidéerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtninger over den franske og den russiske revolution.
til at kunne tjene til forbillede. Baronerne vilde ogsaa ind
byrdes være likemænd. Aristoteles kjendtes gjennem ara
berne, og dannet grundlaget for den scholastiske filosofi, men
hans retfærdighetslære gaar ut paa at retfærdighet kræver at
like behandles likt. Økonomisk likhet ansaa han vistnok
som et ønskemaal, men blandet det ikke ind i retfærdighets
læren.
Det er som fremfører av middelalderens egalitære natur
retslære, at Rousseau har faat en saa umaadelig betydning,
ikke for den franske revolutions gang, men gjennem den
indflydelse han utøvet paa den tyske filosofi, specielt paa
Kant og Fichte, i begyndeisen av forrige aarhundrede, hvad
resulterte i den nyhegelianske socialistiske skole, hvortil Marx
hører. Middelalderens sikre overbevisning om, at likhet og
retfærdighet var sammenfaldende begreper, skrev sig utvilsomt
derfrå, at det var fra romerretten de hadde sin sats: «Efter
naturretten er alle mennesker like», der som sagt forstodes
derhen, at «efter naturretten bør alle mennesker være øko
nomisk like». Det var lov. «Ita scriptum est.» Den virkelige
rets lære. Den ret om hvilken selveste Cicero uttalte, at endog
den romerske ret kun var en svak efterligning av den.
Mens denne del av den socialistisk-kommunistiske tanke
gang i nutiden er av relativ ny oprindelse, er troen paa at fæl
leseie av alle livsgoder medfører en «retfærdig» samfundsorden
meget ældre og er som bekjendt utformet av Platon. Den græske
eller den joniske filosofis kommunistiske tankegang er typisk
græsk, en følge av at for en viss samfundstype, nemlig kriger
horden, vikingeflokken, der erhverver ved fælles anstrengelser
og farer, er kommunisme naturlig og retfærdig. Grækerne
eller rettere hellenerne var krigere og erobrere fra vuggen
til graven. Slos de ikke indbyrdes, var de leiesoldater rundt
i alle Middelhavets lande. Man behøver blot at læse Platon
for at forståa, at den eneste levevei, der var hellenerne værdig
og kunde gjøre dem til fuldborgere, var at være kriger samt
at spasere i søileganger og filosofere. I tidernes morgen, da de
brøt ind i Hellas, hadde de erobret opdyrket land, delt det
mellem sig saa likelig som mulig og gjort de gamle indbyg
gere til slaver. Den tanke, at den fri hellener burde ha sit
passelige jordstykke og et passende antal slaver, slåp de aldrig.
Derfor forherligedes det barbariske Sparta, hvor saavidt man
635
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
