Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. C. Solberg: Betragtninger over den franske og den russiske revolution - II. Sovjetidéerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtninger over den franske og den russiske revolution.
omgjøre principperne av 1789, end det i sin tid kostet at
faa dem gjennemført i Frankrike. Der er ingen andre lik
hetspunkter mellem den franske og den russiske revolution
end de forefaldne ekscesser. Men forskjellen er den, at mens
de ledende franske revolutionære i høi grad beklaget, hvad
der fandt sted, om de end ikke hadde magt til at hindre
det, da gemytterne var voldsomst ophisset, saa ansees i Rus
land massakrerne som den vigtigste del av revolutionsarbeidet,
og vi vet jo alle, hvordan der i skrift, men især av hensyn
til tilhængernes manglende læsekyndighet i billeder, til stadig
het har været opfordret til de grusomste myrderier.
Nu vil man si, menneskene bestaar da heldigvis ikke
bare av en egoistisk selvopholdelsesdrift, de har da ogsaa
trang til at hjælpe og være sammen med sine medraen
nesker; der findes da en solidaritetsfølelse mellem samfunds
medlemmerne. Man har da faktisk eksempler paa, at men
neskene har kunnet leve sammen i kommunistisk endrægtig
het ikke blot i den kristne oldtid, men helt op i den nyere
tid har jo de mæhriske brødre gjort det. Naar man har
villet stille solidaritetsprincippet op imot retsprincippet, saa
beror dette efter min opfatning derpaa, at solidaritetslærens
grundlægger Aug. Comte ikke har været opmerksom paa, at
enten man vil bygge retssystemet paa min forpligtelse til at
respektere mine medmennesker eller mine medmenneskers
pligt til at respektere mig, saa blir slutresultatet det samme,
nemlig den romerske retfærdighetslære : «Du skal leve hæ
derlig, gi hver mand sit og ikke skade nogen.» At denne
retssats ikke spontant er utsprunget av menneskelig retfær
dighetsfølelse, men i aarhundredernes løp banket ind i uvil
lige bjerneskaller ved liktorernes økseskafter, gjør den like
god. Men hvad man maa huske paa, nåar man taler om
oldkirkernes kristnes liv i gjensidig fordragelighet, hvis den
var. større end nutildags, det er, at al religion tar egoismen
til hjælp. De skulde ikke forsake gratis; hvad de opgav i
denne verden, ventet de at skulle faa igjen i en bedre.
Men nåar jeg er overbevist om, at menneskene ikke
frivillig kan underordne sig et kommunistisk erhvervsliv
efter bolsjevikernes lære, saa er det fordi de ikke stiller
dem i utsigt et bedre liv efter dette. Det er her paa jorden,
de skal faa det bedre. Det gaar, saalænge som ved et vanlig
639
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
