Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R. M. Barrington-Ward: Situafonen i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R. M. Barrington-Ward.
rere et argument mot end for forholdstalsvalg. 1 England
liker man ikke blokker mer end koalitioner.
Det er sagt, at «Englands politik ialmindelighet er venstre
centrum». Man skulde da tro, at en konservativ majoritet
paa to tredjeparter av Underhuset avgav en kraftig benegtelse
av denne paastand. Men man maa ikke dømme efter navn
og utseende. Nærpaa en million liberale vælgere hjalp den
nuværende regjering til magten. Utfaldet av toldtarifkampen
aaret i forveien hadde for øieblikket pustet liv i det liberale
parti, men nu faldt det sammen. Av 158 pladser beholdt
det bare 40. Tusener av moderate liberale vælgere gik med
de konservative, ikke for den konservative politiks skyld, men
fordi de ansaa den for det sikreste bolverk mot arbeider
partiets socialistiske program. Baldwin og andre konservative
førere har indrømmet betydningen av deres støtte og lovet at
opfylde deres forventninger. Ministre har tat paa sig, at de
med en konservativ merkelap skal føre en samvittighetsfuld
fremskridtsvenlig politik, som skal kunne rette en vid appel
til den ikke-socialistiske majoritet i sin almindelighet.
Hvorvidt dette nu lykkes dem, eller kan lykkes dem,
kan der nu disputeres om, og først de nærmeste valg kan
vise det. Men de tre partiers stilling og utsigter kan man ikke
forståa uten at ta hensyn til de foreliggende og uændrede
realiteter. «Venstre centrum» er fremdeles en mer eller mindre
nøiagtig angivelse av den engelske politiks barometerstand.
Stillingen er da den, at Baldwins regjering med en ma
joritet, hvis størrelse skyldes den trekantede kamp mellem
partierne, staar overfor en opposition av arbeiderpartiet paa
ikke stort mer end tredjeparten av dens styrke, parlamentarisk
set. Mellem dem staar resterne av det liberale parti, som
styrte England i den forvirrede dekade 1906—1916. Det dan
ner bare en liten fraktion av Underhuset, men en langt større
inden nationen. Det har ikke magtet at utjevne sine per
sonlige, ja ikke engang sine politiske differanser. Men det
omfatter endnu like saa mange mænd av fremragende dyg
tighet og erfaring som noget av de to andre partier. Lloyd
George har ikke tapt noget av sin gamle magt til at tiltrække
og fastholde den store masse. De liberale kan engang tinde
frem til en nydannelse eller det kan under sin nuværende
organisation finde et program, som vil gjenforene dets kræfter
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
