Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R. M. Barrington-Ward: Situafonen i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Situationen i England.
kulfelter bragt op paa høide med den britiske standard og at
faa en bedre organisation indenlands, hvilket efter deres an
skuelse betyr nationalisering av gruberne. Andre föreslåar
en mindre "drastisk reorganisation og et nærmere samarbeide
mellem arbeidsgivere og arbeidere. Andre igjen vender
blikket mot en mere videnskabelig utnyttelse av kullene, en
billigere og mere utvidet bruk av dem i form av elektrisk
kraft og en forøkelse av deres værdifulde biprodukter, spiri
tus, olje, tjære, farve o. s. v. ved nye fremgangsmaater.
Uten at gaa ind paa den britiske kulindustris brokedehistorie
efter krigen kan jeg nøie mig med her at nævne, at arbeids
løsheten steg hurtig i første halvdel av 1925, at grubeeierne
fandt det umulig at fortsætte produktionen med de nuvæ
rende omkostninger, at forhandlingerne inden faget brøt sam
men i juni, at grubeeierne föreslog og arbeiderne forkastet
en videre lønsreduktion og at en ny almindelig kulstreik syntes
uundgaaelig. Regjeringen nedsatte en undersøkelseskom
mission, som efter en hurtig undersøkelse fandt, at begge
parter hadde like stor ret. Vis å vis de faktiske forhold
mente den, at eierne ikke fornuftigvis kunde ventes at opret
holde lønninger av den nuværende størrelse og heller ikke arbei
derne at godta lavere satser. Industrien var et offer for for
hold verden over, som ingen av parterne kunde ha nogen
indflydelse paa.
Regjeringen kunde neppe ha faat sig forelagt et van
skeligere problem end at bli tvunget til at skride ind paa
dette tidspunkt. En almindelig stansning i kulindustrien
vilde blit en knugende tilvekst til landets økonomiske byrder.
Desuten rykket hele den faglige bevægelse frem til forsvar
for grubearbeiderne, ikke i nogen kamplysten stemning, men
fast paa, at ikke hele byrden av prisreguleringen
skulde falde paa lønningerne, især da paa lønninger, som
efter den upartiske undersøkelseskommission allerede var nede
paa minimum og langt under lønninger i fag, som ikke var
direkte utsat for utenlandsk konkurranse. Paa den anden
side kunde ikke eierne tvinges til at holde gruberne igang
med tap.
Det var under disse omstændigheter, ansigt til ansigt med
en generalstreik, at kabinettet i ellevte time gik med paa en
fremgangsmaate det før hadde erklært var statsfinansielt
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
