Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Rudolf Steiner. I. Manden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUDOLF STEINER.
I. Manden.
Naar det gjælder bedømmelsen av et rikt og egenartet
menneske som har gjort sig bemerket paa flere og ulike
artede feiter, kommer straks de specialtænkende med sine
færdige vurderingsmaalestokker. Var han en tænker? Var han
kunstner? Var han naturvidenskapsmand? Hver utfører be
dømmelsen med sin særmaalestok og mener at den er fyl-
destgjørende.
Nu er det naturligvis rigtig at den mand som skriver en
filosofisk avhandling om frihetens begrep, maa finde sig i aa
bli bedømt efter det maal som anlægges for en filosof, og
leier den samme mand nationalscenen i et fremmed land for
aa gi en danseopvisning, underkaster han sig den kritik som
blir regissörer eller instruktörer i dans tildel. Hver enkelt
præstation maa vurderes efter de grundsætninger som gjæl
der for det omraade hvor ydelsen utføres.
Men specialvurderingen nåar aldrig helt frem og aller
mindst hvor det gjælder arbeider i erkjendelsens tjeneste.
Dette skyldes to ting.
For det første er selve den virkelighet som skal under
søkes og beskrives, helt igjennem kontinuerlig. Derfor kan
ingen videnskap gjøre krav paa aa eie særsandheter. En
sætning kan ikke samtidig være rigtig fysik og urigtig kemi,
rigtig jus og urigtig økonomik, rigtig medicin og urigtig bio
logi, eller rigtig teologi og urigtig naturvidenskap. Enhver
videnskap maa finde sig i aa bli korrigert av sine medviden
skaper. En faglig vurdering som avgies i uvidenhet om de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
