Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Rudolf Steiner. I. Manden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
lertid ogsaa sine skyggesider. Han virket sjelden umiddelbar.
Han blottet sig ikke. Der blev noget skematisk og typisert
ved meget av det han sa. Han var mer interessant og fængs
lende end egentlig charmerende aa være sammen med.
En viss mangel paa personlig umiddelbarhet præger ogsaa
hele hans forfatterskap Det kunde sies at alle hans verker
paa selvbiografien nær er skrevet i tredjeperson. Han lar sit
jeg træ helt tilbake og vender sig sjelden direkte til læserne.
Hvor en skulde vente personlige bemerkninger, tinder en
lutter generalisationer og abstraktioner.
Steiner var seiv fuldt paa det rene med dette. Han
skriver i sin selvbiografi: «Det var stedse min bestræbelse
aa forme det jeg hadde aa si og det jeg trodde aa burde
gjøre slik som tingene og ikke det personlige krævet. Det
var visstnok altid min mening at paa mange omraader av
menneskelig virksomhet gir det personlige den værdifuldeste
farve. Men det staar for mig som om dette personlige bør
gi sig tilkjende ved den maate en taler og handler paa, ikke
ved at en viser hen paa sin egen personlighet. Det som kan
gi sig av selviagttagelse, faar hvert menneske gjøre op med
sig seiv.»
Disse uttalelser er baade sympatisk formet og vil i sin
almindelighet være fuldt ut rigtige. Det er imidlertid et spørs
maal om de kan gies fuld anvendelse paa Steiner seiv.
Tingen er nemlig den at Rudolf Steiner hævdet gjennem
sine egne personlige oplevelser aa ha vundet en dypere ind
sigt i de alvorligste menneskelige problemer end nogen av
vor tids anerkjendte videnskapelige tænkere tør rose sig av.
Han gjorde gjældende at han kjendte menneskenes sjælelige
og aandelige opbygning, hemmeligheten ved deres fødsel og
død, deres lange forhistorie i jordens og solsystemets barn
dom og de maal som er stukket ut for deres virke i frem
tiders fremtid, og at han hadde erhvervet al denne kundskap
ved aandelig skuen i høiere verdener. Han skriver i sin
selvbiografi : «Jeg antok ikke noget av «den gamle visdom» ;
det jeg sitter inde med av aandserkjendelse, er helt ut resul
tat av min egen forskning.» Naar Steiners egne oplevelser
har den betydning for hans tankesystem, er det fra viden
skapelig synspunkt ikke tilstrækkelig at han har fortalt «hvor
dan man erhverver kundskaper om høiere verdener»; der
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
