Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Lous Mohr.
skadelig saavel for mødrene som for avkommet, der blir den
sociale indikation tillike en medicinsk indikation.»
Hvad denne barnedødelighet, og da først og fremst
spædbarnedødeligheten, virkelig betyr gjør vi os sjelden nogen
forestilling om. Endel tal fra Tyskland, altsaa medicinsk
set en av de ledende kulturnationer, vil belyse saken. I sidste
del av forrige aarhundrede laa Tysklands fødselstal som
noksom bekjendt høit. Men «allerede inden det første leve
aar døde i regelen hverl fjerde barn. 1 Og næsten halvdelen
av alle dødsfald omfattet barn under fem aar.» Først i
perioden 1901—13 indtraadte det en paatagelig bedring i disse
for et kulturfolk ganske uværdige tilstande. Dødeligheten
sank betragtelig. Samtidig begyndte fødselstallet at synke.
Saa kom verdenskrigen. Mange vil sikkert ikke mindst
nåar man tænker paa hungerblokaden tro, at krigen maatte
ha ledet til en betragtelig stigning av dødelighetsprocenten
ogsaa indenfor den tyske civilbefolkning. Dette var imidler
tid ikke tilfældet. «Bortset fra krigstapene var antallet av
dødsfald praktisk talt konstant under hele krigen, nemlig ca.
1 million.» Saken var nemlig den, «at nedgangen i fødsels
tallet i krigsaarene og den dermed sammenhængende nedgang i
dødsfaldene i spædbarnsalderen og den tidlige barnealder
numerisk næsten fuldstændig opveier den økede dødelighet
indenfor befolkningens ældre aarsklasser,» - jeg citerer her
som ovenfor efter Max Hirsch, som har git den sammen
stilling av talmaterialet fra Tyskland, som her benyttes.
«Bare i influenza-aaret 1918 steg dødsfaldene inden civil
befolkningen til V/i million, og denne stigning paa xk mil
lion svarer nøiagtig til antallet av influenzaepidemiens ofre
det aar. Dette aar var, hvad dødsfald angaar, det værste
under hele krigen, for nåar man regner krigstapene med,
faar man det aar ialt ca. 1606 000 eller 24,7 pr. 1000 av den
gjennemsnitlige befolkning. Seiv dette maksimale tal tar sig
imidlertid meget beskedent ut, nåar man sammenligner det
med dødelighetsprocenten i tidligere aar, for den var helt til
1886 altid høiere end i 1918. Spædbarns- og barne
dødeligheten krævet i det tyske rike tidligere
aarlig flere ofre end seiv den svær este krig
plus den mest herjende farsot tilsammen kostet
Mellem 300 000 og 400 000.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>