Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Lous Mohr.
For tiden er der i Holland to store foreninger, som i
skrift og tale spreder oplysning om midler til begrænsning av
barnetallet. Alene i aaret 1922 blev det utsendt over 65 000
brochurer inden dette folk paa 6 millioner indbyggere. Fire
læger og 53 kvindelige assistenter gir praktisk veiledning ved
mødrehygienekontorer, som er spredt over alle Hollands pro
vinser.
Hvad har saa resultatet av denne virksomhet været?
Fra 1850 til 1880 steg fødselstallet stadig indtil det naadde
sit høidepunkt 37,6 fødsler pr. 1000 indbyggere. Fra 1880 til
1920 sank det jevnt til 19,3 pr. 1000. Tiltrods for dette fald
paa ca. 50 pet. har folketallet som nævnt ikke desto mindre
steget aar for aar. For straks fødselstallet begyndte at synke,
sank dødsfaldene tilsvarende. Fra at ha været oppe i 31 pr.
1000 var antallet av dødsfald i 1923 helt nede i 10,5 pr. 1000.
Og denne synkning skyldes her som overalt først og fremst
den synkende spædbarnedødelighet, som fra 1880 viser et
fald fra 270 til 57 pr. 1000. At bruken av befrugtnings
hindrende midler her har været av avgjørende betydning
for dette kolossale fremskridt, det vet vi derav, at fødselstallet
og haand i haand dermed barnedødeligheten ligger langt
høiere i de to romersk-katolske provinser, hvor befrugtnings
hindrende midler ikke er i almindelig bruk, end i Hollands
øvrige 9 provinser.
Hvor blir det saa av snakket om «nationens selvmord»?
Er Holland en døende nation? Tvertom, der er fremdeles
fare for overbefolkning. Mens det i 1880 levet 121,6 menne
sker pr. kvadratkilometer, var tallet i 1923 221,2 pr. kvadrat
kilometer, og regjeringen ser sig fremdeles tvunget til at op
muntre til emigration. For dem som mener, at kjendskapet
til befrugtningshindrende midler vil lede til færre egteskaper
paa grund av en stigning i anfallet av løse förbindelser, bør
det kanske ogsaa tilføies, at antallet av egteskaper viser en
stigning fra 1880, mens samtidig den gjennemsnitlige alder
for indgaaelsen av egteskap er sunket betragtelig, tendenser,
som saavel fra statens som individets synspunkt maa be
tegnes som avgjort fordelagtige.
Dette leder os over til den sidste hovedgruppe av ind
vendinger, som reises ut fra saakaldte moralske motiver, først
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
