Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Lous Mohr.
en paragraf, § 377, hvis andet led sætter straf for den, som
«gjennem offentlig bekjendtgjørelse» utbyder til almenheten
gjenstande, som paa grund av deres bestemmelse «er anstø
telige for ærbarheten», og den som «offentlig opfordrer til
eller veileder i deres benyttelse». Dette tillæg, som ifølge
Ur bye faar «sin væsentligste anvendelse» paa de befrugt
ningshindrende midler, var ikke med i lovutkastet, men
kom allikevelind under lovens behandling i justiskomiteen. Det
blev her bare begrundet med en henvisning til loven av 6te juli
1891. Denne berygtede lov, som satte straf for enhver som vei
leder i eller opfordrer til anvendelse av befrugtningshindrende
midler, skyldte tre prester og en klokker, daværende med
lemmer av Stortinget, sin tilblivelse. Efter behandling for
lukkede døre baade i odelsting og lagting det fremkom
endog forslag om, at ikke debatten senere maatte offentliggjøres
blev loven vedtat trods riksadvokat Getz’ energiske motstand.
I denne forbindelse bør det ogsaa nævnes, at vort nu
værende egteskapsritual direkte paalægger egtefolkene at være
«frugtbare og mangfoldige og opfylde iorden». Dette paa
bud var helt sløifet i det alternative ritual, som efter da
værende biskop Bangs initiativ i 1901 blev indført av stats
raad Wexelsen. Gjennem tyve aar blev dette ritual meget
benyttet av presterne. Men i 1920, da Løvland var kirke
statsraad, blev det gamle mosaiske frugtbarhetsbud igjen
eneraadende, idet adgangen til at benytte det alternative
ritual i det av biskop Støylen bearbeidede og ved kgl.
resolution indførte nye ritual simpelthen blev sløifet.
Som følge av denne statens og kirkens holdning er stil
lingen hos os nu denne: Vi staar overfor en bevægelse, som
ingen kan stanse. Den vil seire med nødvendighetens magt.
Myndigheterne forstaar, at man ikke kan hindre, at de som
er oplyste og selvstændige nok til at indse, at intet barn bør
komme til verden som ikke er ønsket, de skaffer sig den
nødvendige veiledning og indskrænker sit barnetal overens
stemmende med familiens økonomiske evne. Men de übe
midlede og mindst oplyste, de skal holdes nede i den tro,
at en slik fremgangsmaate er syndig og ulovlig, mens den i
virkeligheten og aller mest for dem er den eneste moralsk
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
