Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskeavlen under kultur.
forsvarlige og rationelle. Indenfor vor husdyravl vaaker en
stab av tunktionærer over, at formeringen sker i rationelle
baner. Naar det gjælder menneskeavlen, har man ikke en
gang søkt at skaffe sig et overblik over, hvor mange individer
vort land med den nuværende levestandard med rimelighet
for tiden kan underholde. Staten indskrænker sig til en
ganske uværdig la-det-skure politik, som lægger utviklin
gen i et skjævt spor, og som i sine biologiske og medi
cinske følger er den uheldigst mulige.
Den tid er heldigvis forbi, da dette var ting, som man
helst ikke burde snakke om, og som derfor fik en fordækt
og lyssky karakter, som de allermindst fortjener. Staten kan
ikke i længden undlate at ta stilling til dette spørsmaal, som
er det alvorligste, der overhodet melder sig til løsning i det
moderne kultursamfund. Enhver bestræbelse for at bedre
menneskenes kaar maa først og fremst ta sigte paa det enkle,
fornuftmæssige: at bringe barnetallet i overensstemmelse med
de eksistensmuligheter, man kan by de barn, som fødes.
Dette gjælder for et land saavel som for den enkelte familie.
Gjør vi ikke det, blir en uoverskuelig del av vore sociale og
hygieniske bestræbelser en øsen i et danaidekar.
De praktiske retningslinjer, som her bør følges, er klare
nok. Forældrene, som har ansvaret for bar
nenes utvikling og opdragelse, bør seiv ha uind
skrænket ret til at avgjøre, hvormange barn de kan
og vil ha. Bestemmelser som det være sig
gjennem ritual eller lovgivning lægger hindrin
gel’ i veien for denne opfatnings gjennembrud, maa
fjernes. Erfaringerne fra alle lande har vist, at utviklin
gen paa dette felt ikke kan lægges i lægernes haand, hvor
glædelig end den svingning i opfatningen er, som nu ogsaa
gjør sig tydelig gjældende inden lægestanden. H verken
prest eller læge maa her kunne tilta sig noget
formynderskap over sine medmenneskers skjæbne.
Staten maa seiv være interessert i, at alle forældre
og først og fremst de übemidlede sikres en
let adgang til hos forsvarlige instanser at faa den
veiledning, de har krav paa. Det er ingenlunde nød
vendig, at denne veiledning gives av læger. At vore sundhets-
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
