Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Refsdal: Teaterkronik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterkrønik.
aarsak. Lidelsens nærmeste aarsak var hos fru Alving selv
følgelig de ydre omstændigheter, hendes paatvungne egtefælle
kammerherre Alvings ormstukne krop, som maatte gaa i arv
til fru Alvings barn. Men martyriets utspring og utvikling
maa ogsaa søkes i hendes eget sinds eiendommelighet. Fru
Alving var Hedda Gablers nære slegtning. Hun var engang
den unge pike uten sterkere erotisk hunger. Naar hendes
ungpikesind bøiet sig mot pastor Manders, dette dumme halv
menneske, saa var det neppe i brændende sanserus. Det var
manden som aldrig blev andet end det store barn, hun følte
sig draget mot, —en morfølelse mer end erotisk drift. Først
paa sine gamle dage kom denne skjønne dame med det
erotikforlatte sind til at tænke paa hvad tidlig mishandlet
erotisk længsel hadde betydd for kammerherre Alvings utvik
ling til ulykkelig og ulykkestiftende individ.
Selvfølgelig kan fru Dybwads geni lægge ogsaa dette sind
under sig allerede nu. Men det er dog langt frem før aarene
vil lægge en viss naturlig selvfølgelighet over hende i slike
roller. Rebekka West vil muligens aldrig finde en genialere
tolkning end fru Dybwads. Hedda har hun hittil ikke følt
sig sterkere tiltrukket av. At dimensionerne i fru Alvings
tragedie maatte lokke, er naturlig nok. Men hvorfor ikke
vente endnu nogen aar?
Med alle de glimrende enkeltheter hadde jeg allikevel en
følelse av at tragedien ikke blev intim nok. Dette viste sig,
förekommer det mig, allerede i iscenesættelsen. Jeg kan
ikke huske at jeg nogensteds har set «Gengangere» spillet i en
saa vældig stue. Det var jo formelig en søilehall. Det er
mulig at den passet paa en landeiendom ved en stor fjord i
det. vestlige Norge. Men i den vældige hall flyter tragedien
ut i bredden, den intime personlige tragedie løser sig fra
enkeltmenneskene og blir samfundstragedie. Javisst er
«Gengangere» ogsaa samfundstragedie, men bare som gjen
skin fra fru Alvings og Osvalds intimt personlige tragedie,
som vi giennem de tre akter følger dypere og dypere ned i
dybden av menneskesindet. I den store hall spaserer
man ogsaa saa altfor meget. Det falder naturlig i saa stort
et rum. Men ogsaa det utvisker intimiteten.
Det er overflødig at si at førestillingen var fast sammen
arbeidet og fast avgrænset. Under fru Dybwads ledelse faar
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
