Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Sjøterritoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjøterritoriet.
uttrykt i sjomandsuttryk eller i landmaalingsenheter. Ingen
kyststat hadde regler mere end for en begrænset række av
anvendelser. Utstrækning og anvendelse stod selvfølgelig
altid i nøie forbindelse med hverandre.
Den første foranledning historisk til at fastsætte noget
som direkte kan sammenlignes med vort «sjøterritorium»,
var sjørøveriet. Det var i middelalderen utbredt over alle
have; paa sæt og vis, i forhold til tidens statsdannelser, det
ældre foretagende; i mange tilfælde statsmagternes jevnbyrdige
konkurrent. Kyststaterne i middelalderen vilde sikre sig de
tilførsler de trængte i fred og krig og undertiden ogsaa trække
transithandel til sine havner; men de var i alle tilfælde
dypt interessert i at de fremmedes handelsbyernes
skibsfart ikke blev hindret av sjørøvere. Kyststaten kunde,
av forskjellige grunde, aldrig overlate helt til de frem mede
seiv at holde havet rent. Det blev kyststaten som paatok
sig en forpligtelse til at gjøre det indenfor et visst belte; det
kunde ikke sættes for snaut. Det at kyststaten paa denne
maate øvet beskyttelse (protectio) kunde ogsaa juridisk op
fatles saaledes at kyststaten hadde strafferetspleien (jurisdictio)
tilsjøs. Men middelalderens forhold medførte at det offentlige
maatte ha vederlag for sine ydelser; saaledes her en passende
avgift av de skibsfarende. Avgiften blev for det meste bare op
krævet av skibe i havn, som en del av havneavgifterne, men
undertiden ogsaa av skibe som blev paatruffet tilsjøs, helt ut
til den grænse som var fastsat for kyststatens politiopsyn.
Grænsen utad for denne beskyttelse eller strafferetspleie
tilsjøs var forskjellig. Efter den almindelige italienske ret 100
smaa landmil (ca. 150 km.); efter nord- og vesteuropæisk og
siciliansk-normannisk ret synsvidden; i Frankrike, Spanien
og Portugal saa og saa mange sjømil. Synsvidden blev senere
i regelen ogsaa omsat til saa og saa mange «mil». I Nord
europa til 4 store sjømil (vel 30 km.). I Skotland og Eng
land til 14 statute miles (vel 22 km.). Frankrikes, Spaniens og
Portugals sjømil, som var mindre end Nordeuropas «vika
sjövar» blev efterhaanden ogsaa optat i de engelsktalende
lande. Franskmændenes «lieue» (engelskmændenes «league»)
utgjør ca. 5Va km.
De beskyttelsesregler som saaledes oprindelig var ut
formet med sigte paa sjørøvere blev senere, i avdæmpet
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
