Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristine Bonnevie: «Darwinisme» i vore dages videnskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«DARWINISME» I VORE DAGES
VIDENSKAP.
Den videnskabelige diskussion om Darwins lære har for
den store almenhet, særlig i de tider da stridens bølger
gik høiest, fortonet sig som en kamp mellem gammelt og nyt,
mellem konservatisme og frisind. Det var ikke Darwins stille
forskerarbeide, men Haeckels kampglade begeistring som gjorde
«Darwinismen» til et slagord i demokratiets frembrud mot
fastgrodde dogmer, i videnskap saavel som ogsaa i religion
og i samfundsliv. Men det var ogsaa Haeckels overdrivelser,
og hans egen dogmatisering av den nye lære, som først og
fremst vakte kritik og motstand inden videnskapens leir, og
som skræmte de mer konservative elementer i stat og kirke
til at ta avstand fra «Darwinismen» og til at søke at sperre
veien for dens utbredelse.
Under denne overføring fra det videnskabelige forum til
kulturkampens meget bredere basis har det ikke kunnet
undgaaes, at linjene i Darwins lære otte blev forvisket.
Man kom ogsaa til at lægge ind i begrepet «Darwinisme» ikke
bare det nye Darwin bragte, hans forsøk paa at gi en for
klaring paa den opadstigende utvikling i den organiske ver
den; men selve utviklingstanken er ogsaa blandet ind, en
tanke som allerede for antikkens videnskap syntes at staa som
en selvfølgelig forutsætning, og som i sin moderne form var
formulert av Lamarck et halvt aarhundrede førend Darwin
offentliggjorde sin bok om «Arternes oprindelse». Atter og
atter har man derfor oplevet, at videnskabelige angrep paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
