Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristine Bonnevie: «Darwinisme» i vore dages videnskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristine Bonnevie.
Da saa Gregor Mendels merkelige resultater med
hensyn til arvens lovmæssighet ved aarhundredskiftet blev
gjenopdaget, og da det efterhaanden viste sig, at denne lov
mæssighet indtil de mindste detaljer stemmer med og tinder
sin forklaring i chromosomenes forhold, da kunde man
ikke længer tvile paa kimplasmaets kontinuitet. Den mo
derne arvelighetsforskning er paa dette punkt en direkte fort
sættelse av Weismanns teori. Arvelighetsforskningens gener
er en modificert utbygning av hans determinanter, og kim
banens intime forbindelse med cellenes chromosomkompleks
er stadig paany blit bekræftet.
Men Weismanns teorier indeholdt mer end dette: Det
var hans lære om «selektionens almagt» som karakteriserte
ham som «Neodarwinist» ; og paa dette for ham seiv meget
væsentlige punkt kom arvelighetsforskningen, ialfald fra først
av, til at bli hans avgjorte motstander. Kimplasmaets kon
servatisme viste sig at være endnu langt sterkere, end Weis
mann hadde forutsat; og seiv en til det yderste drevet selek
tion gjennem rækker av generationer blev ved undersøkelser
paa de saakaldte rene lin jer 1 (Johannesen, Jennings)
virkningsløs likeoverfor organismens nedarvede anlæg.
Samtidig kom gjennem de Vries’s mutationsteori
et nyt moment til, som ogsaa syntes at skulle forringe selek
tionens betydning. Det var, efter de Vries, ikke gjennem
selektion og opsummering av de smaa variationer, men gjen
nem pludselig og sprangvis optrædende arvelige forandringer,
de saakaldte mutationer, nye arter skulde opstaa.
Kjendskapet til mutationene er senere, gjennem arvelig
hetsforskningen, blit sterkt utvidet. Amerikanske forskere
(Morgan, Bridges o. fl.) 2 har under sine grundlæggende
studier over bananfluen (Drosophila melanogaster) set for sine
øine ikke mindre end ca. 400 mutationer av denne ene form,
og den bekjendte tyske arvelighetsbotaniker B a u r antar som
resultat av sine undersøkelser paa løvemund (Antirrhinum),
at omtrent 10 pet. av alle individer i hver generation er mu
tanter.
1 Efterkommere av et enkelt, selvbefrugtende individ.
2 Mo hr, O. L. : Den Morgan’ske skole og dens betydning for den mo
derne arvelighetsforskning, Nord. Jordbruksforsk. Foren. Kongr. København
1921.
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
