Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristine Bonnevie: «Darwinisme» i vore dages videnskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Darwinisme» i vore dages videnskap.
mutationer. Heller ikke her har man hittil kunnet opnaa
noget overbevisende resultat. Genekomplekset synes, trods
alle angrep utenfra, endnu altid at ha bevaret sin selvstæn
dighet; og arven fortsætter uforstyrret sin lovmæssige gang
ned gjennem generationene. Selve den Mendel’ske lovmæs
sighet er jo i og for sig et uttryk for genenes uavhængighet
av det legeme, hvori de befinder sig. De saakaldte reces
sive gener, som for at kunne sætte sit præg paa individet
maa være tilstede i dobbelt antal, vil uten forandring eller
avsvækning kunne passere som latente anlæg gjennem den
ene generation efter den anden og, vel at merke, da altid
gjennem individer hos hvem det konkurrerende anlæg er
kommet til utvikling.
Spørsmaalet om hvordan mutationer opstaar er dog et
av de knutepunkter, hvor de forskjellige retningers forskere
netop i vore dage koncentrerer sine anstrengelser. Den dag
det lykkes ved en eller anden forandring i kimplasmaets om
givelser at fremkalde mutationer, eller kanske bare at begun
stige deres opstaaen, da vil man med engang være kommet
et langt skridt videre i forstaaelse av den organiske verdens
utvikling. Det maa ogsaa erindres, at det som her er sagt
om arvelighetens uavhængighet av paavirkninger utenfra, in
genlunde betyr, at omgivelsene skulde være uten betydning
for individets utviklingsretning. Tvertimot, den individuelle
utvikling beror netop paa et ustanselig paagaaende samspil
mellem arvelige anlæg paa den ene side, og omgivelsenes
indflydelse paa den anden.
Før dette spørsmaal behandles nærmere, skal vi dog og
saa kaste et blik paa selektionslæren, set i lys av den
moderne forsknings resultater. Vi finder ogsaa her i de se
nere aar en avgjort svingning, idet man fra den avvisende
holdning som karakteriserte det første decennium av vort
aarhundrede, nu stadig mer erkjender selektionens betydning.
Kritikken mot selektionslæren har samlet sig væsentlig
om følgende hovedpunkter:
Først og fremst er det indlysende, at en selektion i og
for sig ikke kan skape noget nyt; et utvalg kan kun ske mel
lem allerede forhaandenværende variationer. Nogen forskyv
ning av de arvelige variationers retning eller størrelse paa
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
